Afbudsrejser til Istanbul

En afbudsrejse til Istanbul tilbyder et unikt møde mellem østen og vesten og giver chancen for at opleve en helt anden kultur. Med sin beliggenhed på to kontinenter, både Europa og Asien, får du indblik i en forrygende historie og kultur, og der er rig mulighed for at opleve spændende mad, overdådige basarer, smukke seværdigheder og en gæstfri lokalbefolkning. Se med her på siden for at finde inspiration til din næste afbudsrejse til Istanbul.

Søg afbudsrejser til Istanbul:

                                                    

Rejseselskaber med afbudsrejser til Istanbul

Istanbul er en populær destination, når det gælder afbudsrejser. Det skyldes ikke mindst, at byen giver en oplagt mulighed for at opleve mødet med den mere orientalske kultur på en let måde – flyveturen tager kun lidt over 3 timer.

Ydermere er klimaet i Istanbul lunt og rart, og byen byder på masser af oplevelser for rejsende i alle aldre.

Populariteten gør, at der findes flere forskellige rejseselskaber, der tilbyder afbudsrejser til Istanbul, og det er både muligt kun at vælgeflybilletter men også at få en hel pakkerejse. Pakkerejsen vil inkludere fly og hotel og ofte også tranfer, og dermed vil man stort set ikke skulle stå for noget praktisk selv.

Følgende rejseselskaber tilbyder afbudsrejser til Istanbul:

  • Hideaways
  • Primo Tours
  • TripX
  • Verdn
  • Århus Charter

 

Hvilke lufthavne kan jeg flyve fra, når jeg tager på afbudsrejse til Istanbul?

Det er let at komme afsted på afbudsrejse til Istanbul. To af de største lufthavne i Danmark, Kastrup (København) og Billund, tilbyder nemlig afbudsrejser til den tyrkiske storby.

Det betyder, at det vil være let for rejsende fra både Sjælland, Fyn og Jylland, for de to lufthavne ligger godt geografisk placeret.

Hvis du bor i Sønderjylland, kan du desuden overveje at benytte dig af Hamborg Lufthavn, for her udbydes der også afbudsrejser til Istanbul.

I det hele taget er det en god ide at være kreativ og tænke i fleksible baner, når det kommer til afbudsrejser i forhold til valg af lufthavn. Hvis det er muligt, bør du ikke med det samme låse dig fast på én bestemt afrejse-lufthavn, for der tilbydes forskellige afbudsrejser fra hver lufthavn – måske du kan være heldig at finde drømmerejsen, der blot afgår fra et andet sted i landet. Der kan hurtigt være penge at spare.

Rejsemål og hoteller i Istanbul

Istanbul er den største by i Tyrkiet og har omkring 14 millioner indbyggere. Byen er faktisk så stor, at den er større end selv de største storbyer i Europa.

De fleste indbyggere bor på den europæiske side af Bosporusstrædet, der deler byen mellem Europa og Asien, men seværdighederne er delt ud på hele byen.

Eftersom der findes et godt infrastrukturelt netværk af undergrund, busser, taxaer, både og sporvogne, er det nemt at komme rundt, så du kan let bosætte dig i hele byen på afbudsrejsen til Istanbul.

Priserne i Tyrkiet er ikke så høje som i andre lande, så det er måske muligt at bestille et hotel af højere standard end ellers. Vælg for eksempel de luksuriøse Hilton Istanbul Bosphoros, Tom Tom Suites eller Radisson Blu Istanbul, der alle er 5-stjernede og har en god beliggenhed.

 

Afbudsrejser til Istanbul med All inclusive

En af de mest hyppige grunde til, at rejsende vælger at tage på afbudsrejse til Istanbul, er madkulturen. Istanbul bugner af orientalske fødevarer og ingredienser, og der findes utallige markeder og basarer, hvor du kan få imponerende sanseoplevelser.

Du behøver dog ikke vælge All inclusive fra af den grund. All inclusive betyder, at du får alle måltider (morgenmad, frokost og aftensmad) inkluderet i prisen, således at de bliver serveret hver dag på hotellet.

En af fordelene ved All inclusive er, at du ikke selv skal stå for mad og restaurantbesøg, men kan nyde maden i ro og mag på hotellet. Hotellerne med All inclusive er ofte klar over, at mange turister i Istanbul er interesserede i maden, så derfor er de gode til at inkludere den tyrkiske madtradition i All inclusive-måltiderne.

Derfor vil du med All inclusive få rig mulighed for at opleve det tyrkiske køkken, og hotellerne er generelt gode til at servere retter med høj alsidighed.

Hvis du foretager afbudsrejsen til Istanbul for at gå på opdagelse i de lokale madmarkeder eller bare planlægger at være ude længe, så kan du også vælge en anden pensionsform. Det kan være kvart- eller halvpension, og det vil ofte være en stor fordel i hvert fald at få morgenmad med på hotellet.

Er du interesseret i andre muligheder for at prøve det tyrkiske køkken kan du kigge på alle vores afbudsrejser til Tyrkiet eller vores afbudsrejser til Alanya.

afbudsrejser til istanbul

Hvornår skal jeg rejse til Istanbul?

Afbudsrejsen til Istanbul kan foretages året rundt, men vær opmærksom på, at der kan blive meget varmt i Istanbul om sommeren.

Istanbul er en storby, og temperaturen i sommermånederne kan godt nå op på 40 grader. Det er rigtig varmt, når det gælder en storbyferie, hvor der ikke vil være samme mulighed for at køle ned ved poolen eller i havet. Gennemsnitstemperaturen ligger på 25-28 grader fra juni-august, og hvis du er glad for varme, så behøver temperaturen ikke være en stopklods. Der vil også være masser af sol, for der er i gennemsnit 12-13 solskinstimer per dag om sommeren.

Hvis du ikke kan klare de helt høje temperaturer, så kan det være en fordel at tage på afbudsrejse til Istanbul om enten foråret eller efteråret. Her er varmen lavere, og det vil gøre det mere overkommeligt at gå rundt i byen i mange timer. Her er nemlig tale om en storby, hvor en af de bedste måder at komme rundt på, er på gåben.

Dog skal du ikke regne med alt for høje temperaturer hverken forår og efterår, for temperaturen i Istanbul har det med at svinge en del – om foråret ligger gennemsnitstemperaturen på mellem 12-19 grader og i efteråret på 12-22 grader. Du kan derfor sagtens være heldig at opleve dejlige varmegrader, der minder om en dansk sommer, men du kan også være uheldig at opleve perioder med kulde og en del regn, især om efteråret.

Vintrene i Istanbul er generelt milde sammenlignet med de danske, og temperaturen ligger på omkring 8-10 grader. I modsætning til den danske vinter, byder de tyrkiske vintre stadig på 5-6 timers sol hver dag.

Seværdigheder i Istanbul

Istanbul byder på et væld af oplevelser – her kommer vi med nogle forslag til, hvad du bør opleve på afbudsrejsen til Istanbul:

Sanseoplevelse på markedet

Istanbul er kendt for byens mange markeder og basarer, hvor du kan finde alt inden for ingredienser og fødevarer. En afbudsrejse til Istanbul bør klart indeholde et besøg på et af markederne, som beruser sanserne med indtryk fra alle sider.

Ud over mad kan du også købe lokalt håndværk, smykker, antikviteter, tekstiler med mere. Du bør desuden bestemt forsøge at prutte om prisen, hvilket nærmest forventes.

En af de helt store basarer er Kapali Carsi med over 4000 forretninger. Eller tag til Kadiköy med båden, som er tyrkernes eget foretrukne marked.

Kebab med mere

Du bør afgjort prøve det tyrkiske køkken, når du er på afbudsrejse til Istanbul. Prøv den lokale kebab, som er en traditionel ret i Tyrkiet, men også falafel, den traditionelle fiskeburger og den asiatiske version af mezes (småretter a la tapas).

Tyrkisk bad

En afbudsrejse til Istanbul bør også inkludere en ægte selvforkælelse-oplevelse i form af hamam – nemlig en tur i et tyrkisk bad. Tag for eksempel til badet Cemberlitas Hamami, der stammer fra 1584.

Den blå moske

Den blå moske anses som Istanbuls varetegn med sine over 400 år, og den er både smuk udvendigt og indvendigt. Her kaldes til bøn flere gange om dagen, og råbene herfra kan høres tydeligt. Husk at du skal dække skuldre og ben for at komme ind samt tage skoene af. Kvinder skal også dække håret.

Hagia Sofia

Et andet af Istanbuls vartegn er den tidligere både domkirke og moske, Hagia Sofia, der er et fantastisk bygningsværk med den prægtige kuppel og de flotte, tusind år gamle mosaikker. Hagia Sofia er nu et museum og et must på afbudsrejsen til Istanbul med sin utrolige byzantinske arkitektur i absolut verdensklasse.

Sultanens palads

Istanbul byder på masser af orientalske oplevelser, og du bør også se sultanpaladset Topkapi, som er enormt og imponerende og har eget harem. I storhedstiden boede der 500 personer i paladset – heriblandt en lang række konkubiner.

Det sunkne palads

Det sunkne palads (Yerebatan Saray) er et underjordisk kammer, der tidligere fungerede som vandreservoir i den byzantinske æra. Med sine 336 flotte marmorsøjler, der holder bygningen oppe, er paladset et imponerende syn.

 

Sikkerhed i Istanbul

Tyrkiet er generelt et sikkert land at færdes i, hvis du opholder dig de mere turistede steder, men alligevel varsler Udenrigsministeriet en høj risiko for terror. Der har været episoder med terrorangreb i Tyrkiet de seneste år, så du bør være varsom. Situationen kan hele tiden ændre sig, så hold gerne øje med Udenrigsministeriets hjemmeside.

Det anbefales desuden at holde sig væk fra det sydøstlige Tyrkiet og grænserne til Irak og Syrien.

Istanbul er dog relativt sikker at færdes i, men du skal være opmærksom på, at der findes mange lomme- og tasketyve. Medbring derfor kun de mest nødvendige værdigenstande på dagsudflugten, og lad resten blive i hotellets sikkerhedsboks.

Du skal også være opmærksom på, at Istanbul geografisk er placeret i en jordskælvszone, og byen har de seneste år været ramt af flere jordskælv.

Hvad bør jeg vide om Istanbul

Her har vi samlet en række praktiske oplysninger om Istanbul:

Tidsforskel

Når klokken er 12 i Danmark, er den 13 i Istanbul.

Valuta

Den officielle valuta hedder Ny Tyrkisk Lira.

Sprog

Det officielle sprog i Istanbul er tyrkisk, men selv om byen er en storby, så taler en stor del af befolkningen kun et moderat engelsk. Kommer man udenfor de områder, hvor turisterne færdes, så er engelsk endnu mindre udbredt.

Religion

Den dominerende religionsform i Tyrkiet er islam, men der findes også kristne og andre religioner. Når man besøger kirker, moskeer og andre religiøse monumenter, bør man vise respekt og følge anvisningerne.

 

Drikkevand

Man bør ikke drikke vandet fra hanen i Istanbul. Det smager ikke godt, og der kan være en sundhedsrisiko forbundet med at indtage det. Køb i stedet vand på flaske – det er også billigt.

Elektricitet

Istanbul har 220 volt og samme stik som Danmark.

Transport

Du bør være meget varsom, når du begiver dig ud i trafikken i Istanbul. Trafikken er nemlig meget hektisk og voldsom, og du skal ikke forvente, at færdselsreglerne bliver overholdt.

Det er oplagt at se meget af Istanbul til fods, men hvis du gerne vil hurtigere rundt, så findes der mange taxaer. De er ofte meget billige, men du kan ikke helt regne med, at taxachaufførerne kører efter hverken færdselsregler eller taxameter. Aftal derfor gerne en pris på forhånd.

Der findes også både busser, undergrundsbane og sporvogne i Istanbul, og en tur med sporvognene kan være en sjov og underholdende måde at se mere af byen på, når fødderne bliver trætte. Sporvognene opererer i Istanbuls centrum.

Eftersom Istanbul ligger på begge sider af Bosporusstrædet, der skiller Europa og Asien, findes der også både, hvorfra du kan nyde en flot udsigt til byen fra vandsiden. Hvis benene er til det, så gå en tur over Galata-broen, der også går over Bosporus.

Vaccinationer

Der kræves ingen vaccinationer for at foretage en afbudsrejse til Istanbul.

Man er ikke dækket af hverken det gule eller blå sygesikringskort på afbudsrejsen til Istanbul – derfor bør man tegne en privat rejseforsikring.

Pas og visum

Der kræves et gyldigt pas for at rejse ind i landet for danske statsborgere.

Der kræves ikke visum for danske statsborgere.

Find din afbudsrejse til Istanbul her

Har Istanbul vundet dit hjerte i kampen om at blive den næste afbudsrejse med sine mange seværdigheder, spændende kultur, tyrkiske bade og bugnende markeder, så kan du let finde afbudsrejsen til Istanbul her på siden.

Gå blot til toppen af siden, hvor du kan søge via dine personlige kriterier, og så præsenteres du for de mest ideelle afbudsrejser til Istanbul. Vi holder løbende siden opdateret, så du altid får de bedste tilbud.

Rigtig god ferie!