Afbudsrejser til Kroatien

Kroatien er måske ikke det første land, man tænker på, når man tænker charterferie. Men en afbudsrejse til Kroatien tilbyder faktisk rigtig mange af de klassiske ferie-elementer – og ofte til en billigere pris. Der findes mange rejsemål i Kroatien, som hver især tilbyder masser af oplevelser, afslapning og ægte feriestemning, og så er klimaet skønt og behageligt. Se med her på siden for at finde inspiration til din næste afbudsrejse til Kroatien.

Søg afbudsrejser til Kroatien:

Rejseselskaber med afbudsrejser til Kroatien

Selv om Kroatien ikke er et sted, der fleste forbinder med sol og charter, så er landet faktisk ved at blive en rigtig populær destination, når det gælder afbudsrejser. Rejseselskaberne har opdaget efterspørgslen, og derfor findes der nu flere arrangører, der tilbyder afbudsrejser til Kroatien.

Hvis man ønsker det, er det muligt blot at købe flybilletterne alene, men en pakkerejse vil ofte være en god ide, idet man så er sikker på, at man både får fly og hotel med i prisen men ofte også transfer og trygheden i at vide, at rejsen er arrangeret for en.

Følgende rejseselskaber tilbyder afbudsrejser til Kroatien:

  • Hideaways
  • Spies
  • TripX
  • TUI

 

Hvilke lufthavne kan jeg flyve fra, når jeg tager på afbudsrejse til Kroatien?

Flere danske lufthavne tilbyder afbudsrejser til Kroatien, så det vil være let at komme afsted rent transportmæssigt.

Både Københavns Lufthavn Kastrup, Billund Lufthavn og Aalborg Lufthavn tilbyder nemlig afbudsrejser til Kroatien, og dermed er stort set alle dele af landet repræsenteret geografisk:

Sjællænderne vil lettest kunne benytte sig af Kastrup, mens folk bosat i Midtjylland vil have kortest til Billund. Det samme gælder fynboerne, som dog også kan overveje Kastrup. Bor du i stedet i Nordjylland, vil Aalborg Lufthavn ligge tæt på.

Hvis du bor i Sønderjylland, kan det desuden være værd at overveje, om du skulle flyve på afbudsrejsen til Kroatien fra Hamborg Lufthavn.

Generelt kan det ofte betale sig at kigge på afbudsrejser fra andre lufthavne end den, man umiddelbart ville vælge. Lufthavnene har ofte ikke de samme rejser, og derfor kan det være muligt at finde enten drømmerejsen eller en billigere afgang fra en alternativ lufthavn.

Hvis du er fleksibel med dage og tidspunkter, kan der være endnu flere penge at spare.

Rejsemål og hoteller i Kroatien

Der findes rigtig mange rejsemål til afbudsrejsen til Kroatien, og derfor kan det være svært at vælge.

Den såkaldte Pula-kyst, der ligger på halvøen Istrien, er en af de mest populære destinationer i Kroatien, og her findes også mange hoteller, restauranter og gode badeforhold. Kysten byder på ægte, kroatisk charme med hyggelige landsbyer, klart badevand, strande, skarpe klipper og flot natur. Dog er ikke alle strandene af sand.

Du kan også vælge at lade afbudsrejsen til Kroatien gå til kysten omkring Split, som er Kroatiens næststørste by. Her findes både gode badestrande men også mere storbystemning krydret med arven fra middelalderen og den lokale kultur. Her kan du for eksempel bosætte dig i ferie-områderne Podgora, Makarska eller Vodice, og hotellerne Dalmacija Sunny Hotel (Makarska) og Rivijera Hotel Jadran (Vodice) er fine bud på en god base.

Du kan også tage til de dejlige øer Hvar eller Brac. På øerne findes den nok bedste ferie-stemning, og de kan let nås med de lokale færger.

Dubrovnik-kysten er desuden et yndet rejsemål i Kroatien, og her er virkelig imponerende smukt med gamle byer og frodig natur, og du kan også få en god strandoplevelse. Bo for eksempel på det prisvenlige Villa Valjalo eller det mere luksuriøse Lero Hotel.

 

Afbudsrejser til Kroatien med All inclusive

Når du tager på afbudsrejse til Kroatien, vil det være en oplevelse i sig selv at smage på den lokale, kroatiske mad. Når man er på ferie, kan mad og restauranter dog godt være en udfordring, så derfor kan det være en god ide at overveje at bestille et hotel med All inclusive.

All inclusive betyder simpelthen, at du får alle måltider (morgenmad, frokost og aftensmad) inkluderet i prisen, hvilket gør, at du både får maden direkte serveret og ikke får øvrige udgifter til mad.

Med All inclusive behøver du dog ikke være nervøs for ikke at få smagt på det lokale køkken, for All inclusive-hotellerne er generelt gode til at servere varieret mad med noget for enhver smag – også de mere traditionelle retter.

Tager du dog hovedsageligt på afbudsrejse til Kroatien for at være meget væk fra hotelområdet, så bør du i stedet overveje en anden pensionsform, som ikke kræver, at du er tilbage på hotellet til en bestemt tid. Vælg for eksempel kvart- eller halvpension efter hvad der passer, men ofte vil det i hvert fald være en god ide at få morgenmad med på hotellet.

Hvornår skal jeg rejse til Kroatien?

Afbudsrejsen til Kroatien kan i princippet foretages hele året rundt, men du får den bedste oplevelse i det sene forår, sommer eller tidlige efterår. Her er klimaet simpelthen bedst til både solbadning og oplevelser.

 

Sommermånederne byder på meget høje temperaturer mellem 27 og 30 grader, og lokalt kan der blive endnu varmere. Også badevandet bærer præg af god varme med temperaturer omkring 20-22 grader om sommeren. Solen giver masser af solskinstimer om dagen – oppe omkring de 8-9 timer – og så regner det ikke særlig meget.

 

Tidspunkterne omkring april-maj og september-oktober byder ligeledes på gode temperaturer på omkring 18-22 grader og er ideelle både til sol og strand men også til oplevelser i landet og byerne. Især de større byer kan føles rigtig varme i sommermånederne, så her kan forår/efterår være mere overkommeligt.

Dog skal du være opmærksom på, at det har tendens til at regne noget mere i disse perioder.

 

Seværdigheder i Kroatien

Kroatien byder på et væld af oplevelser – her kommer vi med nogle forslag til, hvad du bør opleve på afbudsrejsen til Kroatien:

 

Strande som i Caribien

Kroatien overrasker mange med sine flotte strande, som minder om de caribiske.

 

Der findes rigtig mange gode strande, som også er børnevenlige, og iblandt disse er Zlatni Rat, som er en af de allerbedste europæiske strande. Den ligger ud for Split på øen Brac. Andre af de anbefalingsværdige tæller strandene i Tucepi og Podgora.

 

Flere af de gode stande ligger desuden på øerne Brac og Hvar, og langs hele kysten i Kroatien findes gode stenstrande med helt klart vand.

 

Hyggelige byer – også for Game of Thrones-fans

Kroatiens byer har et stærkt middelalder-præg over sig, og mange af dem er meget smukke. Oplev for eksempel UNESCO-byen Trogir, der ligger på en lille ø uden for Split, eller kystbyerne Sibenik og Omis, der har hyggelige havne og snoede gader.

 

Dubrovnik er desuden et must for alle kultur- og historieinteresserede og ikke mindst for fans af Game of Thrones-serien – her er store dele af serien nemlig optaget. Oplev den imponerende bymur og den gamle bydel.

 

Andre anbefalingsværdige byer inkluderer også byen Pula, hvor der findes gamle, romerske ruiner og et imponerende amfiteater. Byen Porec er nok en feriedestination, men her findes en smuk, gammel bydel med en fantastisk basilika fra 500-tallet og små, hyggelige brostensgader.

 

Ønsker du mere storbystemning på en lidt middelalderagtig måde, bør du også besøge hovedstaden Zagreb eller den næstestørste by, Split, hvor der findes mange gode museer.

 

Den lokale mad

Kroatien byder på et meget varieret køkken, som du bør smage på afbudsrejsen. Nogle af de lokale specialiteter inkluderer sarma (farseret kål), gregada (fiskegryde) og kulen (stærk pølse), men generelt serveres der mange retter med fisk- og svinekød. Bor du ved havet, bør du prøve den nyfangede fisk.

 

Til den traditionelle mad serveres ofte en speciel, kroatisk vin. Kroatien har nemlig en ikke ubetydelig vinproduktion.

 

Smuk natur

Kroatien byder på en helt fantastisk natur med både vinmarker, pinjeskove, olivenplantager, søer og også bjerge, så der er rig mulighed for vandreture. I midten af landet er der desuden mulighed for at sejle og river-rafte, hvis du er til aktiv ferie på afbudsrejsen til Kroatien.

 

Området omkring Istrien byder hertil på utallige grotter med underjordiske skulpturer.

 

Masser af øer

Der findes rigtig mange øer at besøge på afbudsrejsen til Kroatien, og alle er de meget unikke. Ud over den populære Brac er øen Korcula også et besøg værd, og du kan desuden vælge at bosætte dig her under afbudsrejsen til Kroatien. Øen har en utrolig frodig natur og mange uberørte perler.

 

Nationalparken, der består af Brijuni-øerne, er ligeledes et besøg værd.

 

Krydstogt på havet

Hvis du ønsker en lidt anderledes afbudsrejse til Kroatien, kan du overveje at tage på et krydstogt, hvor færgen sejler mellem de mange kystbyer og øer. Det er bestemt anbefalingsværdigt og giver en helt unik oplevelse.

 

Sikkerhed i Kroatien

Kroatien er generelt et sikkert land at færdes i, og Udenrigsministeriet varsler kun en lav risiko for terror.

 

Ligesom på andre feriedestinationer, hvor der er mange turister, findes der også mange lomme- og tasketyve. Pas på værdigenstande som penge, pas og mobiltelefon, og tag kun det mest nødvendige med på udflugten. Lad de øvrige værdigenstande blive i hotellets sikkerhedsboks.

 

Hvad bør jeg vide om Kroatien

Her har vi samlet en række praktiske oplysninger om Kroatien:

 

Tidsforskel

Når klokken er 12 i Danmark, er den også 12 i Kroatien.

 

Valuta

Den officielle valuta hedder Kuna.

 

Sprog

Det officielle sprog i Kroatien er kroatisk, men i de større byer tales der et begrænset engelsk. Hvis man tager på udflugt igennem landet, vil man dog opleve, at befolkningens engelsk er noget begrænset.

 

Religion

Den dominerende religionsform i Kroatien er romersk-katolicisme. Når man besøger kirker, klostre og andre religiøse monumenter, bør man vise respekt og følge anvisningerne.

 

Drikkevand

Det anbefales ikke at drikke vand fra hanen i Kroatien. Vandet har ikke en god smag, og der findes også en mindre sundhedsrisiko forbundet med at indtage det. Køb i stedet vand på flaske – det er også billigt.

 

Elektricitet

Kroatien har 220 volt og samme stik som Danmark.

 

Transport

Trafikken i Kroatien kan være en smule hektisk, og lejer du en bil, bør du udvise varsomhed. Billeje er en glimrende ide på afbudsrejsen til Kroatien, idet det er en god måde at komme rundt på og få set landet.

 

Herudover findes der dog også et fint netværk af busser, og det er billigt at køre med bus. Der findes også tog, der kører igennem landskabet. En togtur kan godt være noget langsommelig, men til gengæld kan du få nogle smukke udsigter fra vinduet.

 

Der findes desuden mange taxaer, som kan prajes til lave priser.

 

Hvis du gerne vil opleve Kroatien fra kystsiden, kan du vælge at tage både, der sejler langs kysten. Det giver nogle virkelig imponerende syn. Overvej også et krydstogt.

 

Der findes kun få, store lufthavne i landet, så det kan tage noget tid at komme fra lufthavnen til hotellet afhængig af, hvor afbudsrejsen til Kroatien går hen i landet.

 

Vaccinationer

Der kræves ingen vaccinationer for at foretage en afbudsrejse til Kroatien.

 

Man er dækket af det blå sygesikringskort på afbudsrejsen til Kroatien – men derfor anbefales det alligevel, at man tegner en privat rejseforsikring.

 

Pas og visum

Der kræves et gyldigt pas for at rejse ind i landet for danske statsborgere.

Der kræves ikke visum for danske statsborgere.

 

Andet, der er værd at vide

Rejser man som ung under 18 år til Kroatien uden forældre, skal man have udfyldt en officiel, kroatisk fuldmagt for at få indrejse i landet.

 

Find din afbudsrejse til Kroatien her

Hvis Kroatien har overbevist dig om at se nærmere på landets krystalklare vand, middelalderlige byer, smukke natur og mange, fine øer på den næste ferie, så kan du let finde afbudsrejsen til Kroatien her på siden.

 

Gå blot til toppen af siden, hvor du kan søge via dine personlige kriterier, og så præsenteres du for de mest ideelle afbudsrejser til Kroatien. Vi opdaterer løbende siden, således at du altid er sikret de bedste tilbud.

 

Rigtig god ferie!