Afbudsrejser fra Aalborg

Engang kunne man kun komme ned til sydens sol og sommer fra enten Kastrup eller Billund, men i dag er det muligt at rejse fra flere lufthavne i Danmark. Det gælder også for det nordjyske med Aalborg Lufthavn. Man kan flyve til mange destinationer fra Aalborg, og det inkluderer blandt andet diverse afbrudsrejser. Her guider vi til, hvor du kan komme hen, og hvad du skal vide om netop Aalborg Lufthavn.

 

(Liste over afbudsrejser her)

Hvor kan man flyve hen fra Aalborg Lufthavn?

Aalborg Lufthavn er ikke længere blot en lille lufthavn, hvor man kun kan foretage indenrigsflyvninger til andre danske lufthavne som primært Kastrup.

Mange benytter dog denne rute som et led i deres arbejde, så de hurtigere kan komme fra den ene ende af landet til den anden – det tager nemlig kun omkring en halv time at flyve mellem Kastrup og Aalborg.

Aalborg Lufthavn er faktisk over 80 år gammel og tilbyder afgange til både charterrejser og rutefly.

Afbudsrejser til sol og sommer

Hvis man bor i enten Nord- eller Midtjylland, bør man derfor overveje Aalborg Lufthavn, hvis man overvejer at bestille en afbudsrejse – her findes nemlig et stort udvalg, som nok overrasker mange.

Afbudsrejserne fra Aalborg Lufthavn kan både findes til gode priser og mange destinationer, og disse inkluderer for eksempel:

Tyrkiet

Fra Aalborg Lufthavn findes flere rejsemål i Tyrkiet, der alle byder på afslappet atmosfære, en venlig lokalbefolkning og næsten en garanti for sol og varme temperaturer. Tyrkiet byder på et væld af både strande, natur, historie og madoplevelser.

De græske øer

Flyv til alle de velkendte øer som Rhodos, Korfu og Kreta fra Aalborg Lufthavn. Grækenland er kendt for sin paradisiske charme med gode forhold for børnefamilier. Her findes masser af kultur og historie fra det antikke Grækenland, men også bjerglandskaber, frodig natur, hyggelige landsbyer og ikke mindst dejlige strande og masser af solskinstimer.

 

De Kanariske Øer

Aalborg Lufthavn tilbyder mange rejser til både det spanske fastland og øerne. Prøv for eksempel de Kanariske Øer som Gran Canaria, Lanzarote eller Tenerife, der med deres vulkanske landskaber er noget for sig. Dette er krydret med spektakulær natur og dejlige strande til afslapning. De Kanariske Øer kan også være et godt valg i vintermånederne, hvor temperaturerne gerne ligger omkring de 20 grader.

 

Mallorca

Den spanske middelhavsø Mallorca har i mange år været en af danskernes favoritter. Det er den på grund af sine lange og lyse sandstrande, der er meget børnevenlige. Også naturen er utrolig, så her er noget for enhver smag.

 

Costa del Sol

Aalborg Lufthavn flyver også til destinationer på det spanske fastland som Costa del Sol. Her er især fokus på afslapning på stranden under parasollen, men der findes også rig mulighed for at udforske det spanske landskab, som er meget varieret.

 

Bulgarien

Bulgarien er måske ikke det mest kendte charter-rejsemål, men netop Bulgarien har mange af de samme tilbud som de øvrige charter-destinationer – ofte bare til en lavere pris.

Andre destinationer fra Aalborg Lufthavn

Ud over de solrige, europæiske charterrejser kan man også komme til for eksempel Afrika, Asien og Amerika. Det er nemlig muligt at finde følgende rejseformer med afrejselufthavn i Aalborg:

  • Krydstogter
  • Storbyrejser
  • Adventure-rejser
  • Safari-rejser
  • Kultur-rejser
  • Skiferier
  • Rundrejser

En afbrudsrejse gavner økonomien

Eftersom man kan bestille mange forskellige afbudsrejser fra Aalborg Lufthavn, kan man også hurtigt spare rigtig mange penge. En afbudsrejse er nemlig ikke helt, hvad det lyder til, for her er ikke tale om en rejse, nogle andre har meldt afbud til.

Det forklarer også, hvorfor man kan bestille en afbudsrejse i op til mange måneder før afrejse – her er nemlig snarere tale om en form for rest-plads, hvor rejsearrangøren måske har en eller to tilbage (inklusiv både fly og hotel).

Det betyder, at rejsearrangøren gerne vil have solgt de tilbageværende rejser hurtigst muligt, og derfor sættes prisen ned. Disse typer af rejser kan netop købes med afgang fra Aalborg Lufthavn.

Hvilke rejsearrangører kan man flyve med fra Aalborg Lufthavn?

Både store og små rejsearrangører benytter sig af Aalborg Lufthavn som afrejselufthavn, når det kommer til pakkerejser med både fly og hotel.

Her er tale om de større såsom:

  • Apollo
  • Bravo Tours
  • DTF
  • FDM
  • Nazar
  • Risskov Rejser
  • Gislev Rejser
  • Kilroy
  • Detur
  • Spies
  • Sun Tours
  • Sunweb
  • Tema Rejser
  • Tui

Rejsearrangørerne fra Aalborg Lufthavn tæller også de mindre såsom:

  • Ami Sol
  • Hideaways
  • Mixx Travel
  • Sun Charter
  • Trip X
  • Africa Tours
  • Best Travel
  • Blixen Tours
  • Kulturrejser Europa
  • Århus Charter
  • Svane Rejser

Hvornår og hvordan kan jeg købe min afbudsrejse fra Aalborg Lufthavn?

Selv om navnet ”afbudsrejse” lyder som om, at man kun kan købe den i sidste øjeblik, så er dette en forkert forståelse af begrebet. Som nævnt kan man med fordel kalde denne type rejse for en rest-plads i stedet.

Det betyder, at man sagtens kan købe sin afbudsrejse fra Aalborg Lufthavn op til flere måneder før afrejse, og dette bør man også gøre, idet man ofte ikke sparer de store penge ved at vente til sidste øjeblik. Rejsen vil nemlig sjældent blive sat ned til det rene ingenting.

Man kan lede efter sin afbudsrejse fra Aalborg Lufthavn her på siden. Hvis man ved, at man vil rejse fra Aalborg specifikt, kan man skrive dette ind i søgningen, så maskinen kun finder de rejser, der har afgang fra netop Aalborg. Herefter kan man klikke på rejsen og bestille den hos udbyderen.

 

Hvordan kommer til jeg Aalborg Lufthavn?

Aalborg Lufthavn vil især være et godt valg som afrejselufthavn til afbudsrejsen, hvis man bor i Nord- eller Midtjylland. Der kører busser fra det centrale Aalborg men også fra oplandet. For at gøre det let at komme til Aalborg Lufthavn med sin bagage, køres der mange forskellige busruter til og fra lufthavnen, og disse kører blandt andet helt til Blokhus, Fjerritslev og Løkken.

Hvis man ønsker at finde en rute direkte fra ens hjem, kan man med fordel anvende Rejseplanen, hvor man kan taste sin hjemmeadresse og Aalborg Lufthavn ind og se, hvordan infrastrukturen her hænger sammen. Hvis man ønsker at vide, hvilke busforbindelser der findes lige nu, kan man se dette direkte på Aalborg Lufthavns hjemmeside.

Derudover kører der en del tog til Aalborg fra både Nord- og Midtjylland, som man kan tage til Aalborgs centrale station. Herfra kan man finde busser til Aalborg Lufthavn.

 

Parkering i Aalborg Lufthavn

Hvis man ikke er med offentlig transport, men ønsker at ankomme til Aalborg Lufthavn i egen bil, så findes der også parkeringsfaciliteter her, mens man er på ferie.

Her har du to muligheder. Enten kan du benytte dig af de 5.500 gratis p-pladser som Aalborg Lufthavn stiller til rådighed. Disse ligger lidt væk fra terminalen, men dog stadig i gå-afstand.

Eller du kan benytte dig af det såkaldte Direct Parking, der befinder sig kun et par minutter fra check-in i selve lufthavnen.

Let parkering med Direct Parking

Direct Parking fungerer utrolig let ved, at tiden begynder at tælle, så snart man anvender sit kreditkort ved automaten ved indkørslen. Herefter behøver man ikke foretage sig mere og blot tage af sted på sin ferie. Når man kommer hjem igen, finder man sin bil og kører mod udgangen, hvor man igen indsætter sit kreditkort i automaten. Maskinen regner selv sammen, hvad parkeringen har kostet. Der regnes både på time-, dags- og ugebasis.

Hvis man rejser ofte fra Aalborg Lufthavn, og hver gang medbringer sin egen bil, kan man også købe et årskort til Direct Parking, hvilket giver en god økonomisk besparelse.

Priser ved parkering i Aalborg Lufthavn

Den første times parkering er gratis.

Pris per time: 20 kroner.

Pris per døgn: 80 kroner.

Pris per uge: 300 kroner.

Pris per 14. dag: 500 kroner.

Et årskort koster 3.000 kroner og giver fri parkering i et år.

 

Er Aalborg Lufthavn et godt valg for mig?

Aalborg Lufthavn vil være det oplagte valg som afrejselufthavn, hvis man enten bor i Nordjylland eller den nordlige del af Midtjylland. Bor man længere nede mod midten, vil Billund være den lufthavn, der ligger tættest på.

Har man bil, kan man enten vælge at køre selv til Aalborg Lufthavn, hvor man kan parkere trygt og sikkert under rejsen mod betaling (se ovenfor). Kørslen vil ofte kun tage en times tid afhængig af hvor i Nord- eller Midtjylland, man bor.

Man kan også tage offentlig transport til Aalborg Lufthavn, hvor der kører busser lige til døren.

Aalborg Lufthavn vil desuden være et godt valg uanset hvilken rejseform, man foretrækker. Man kan nemlig komme på charter-, storby-, safari-, eventyr- og rundrejser samt skiferier og krydstogter i både Europa, Asien, Amerika og Afrika fra denne lufthavn, og man kan både rejse med kendte eller mindre kendte rejsearrangører.

 

Alternativer til Aalborg Lufthavn

Hvis man skal på afbudsrejse og charterferie, inkluderer det transport med fly. Aalborg Lufthavn er som nævnt det letteste valg, hvis man bor i den nordlige del af Jylland, men bor man syd for Aalborg, kan man også overveje at benytte sig af Århus Lufthavn, som dog ikke er lige så stor.

Bor man i Midtjylland eller længere mod syd vil Billund Lufthavn være et godt alternativ. Denne lufthavn er stor og tilbyder rigtig mange charter- og afbudsrejser til mange destinationer og prisklasser.

Det kan af og til betale sig at være fleksibel med valg af lufthavn, for nogle gange kan man finde en mere fordelagtig afbudsrejse fra en anden lufthavn.

 

Praktisk information om Aalborg Lufthavn

Her finder du øvrig praktisk information omkring Aalborg Lufthavn:

Check-in i Aalborg Lufthavn

Aalborg Lufthavn er en moderne lufthavn, der tilbyder flere former for check-in. Det betyder, at det er muligt at foretage check-in online hjemmefra eller på telefonen, og efter at have afleveret bagagen ved skranken, kan man gå direkte til sikkerhedskontrollen.

Man kan også gøre dette på ”gammeldags” facon ved at henvende sig ved skranken med sin bagage, hvor medarbejderen klarer check-in.

Der findes også check-in automater i Aalborg Lufthavn, og på de fleste rejser er det muligt at benytte sig af disse. Her skal man blot følge anvisningerne på skærmen, men bagagen skal dog efterfølgende stadig afleveres ved skranken.

I lufthavnen findes bagage-strimler til kufferten, så den kan identificeres. Disse kan også printes ud på forhånd.

Efter man er igennem check-in og sikkerhedskontrol, er der både muligheder for shopping og spisning samt ophold i loungeområder.

Shopping i Aalborg Lufthavn

Ferien starter allerede, når man har foretaget check-in og er kommet igennem sikkerhedskontrollen. Her kommer man nemlig ind til masser af shopping-muligheder med gode tilbud og fine besparelser – ofte omkring 20 procent. Det gælder både på kosmetik, parfumer, chokolade, vin og spiritus.

Mad og drikke i Aalborg Lufthavn

Der findes forskellige madtilbud i Aalborg Lufthavn, som passer til forskellige behov. Det inkluderer flere spisesteder, hvor man både kan få et helt, solidt måltid, en hurtig sandwich eller lidt sødt til turen. Vælg for eksempel mellem Deli, GastroPub eller Steff Pølsevogn.