Afbudsrejser til Bali

Bali er et af danskernes foretrukne rejsemål året rundt. Bali har nemlig et tropisk klima og byder på alt fra skønne sandstrande til storslået natur og unik kultur, som man ikke ser hver dag. Her har vi fundet de bedste afbudsrejser til Bali samt en række gode grunde til at vælge Bali som dit næste feriemål.

Søg afbudsrejser til Bali:

Vores afbudsrejse-søgefunktion oplever lige nu tekniske problemer. Vi beklager ulejligheden – i mellemtiden henviser vi til vores konkollegaer fra Travelmarket via linksne her:

Hvorfor vælge Bali?

Den indonesiske ø Bali emmer af tropisk paradis, og det er også grunden til, at mange vælger Bali til at flygte fra den danske vinter – og eventuelt også sommerkulde. En af Balis store fordele er nemlig klimaet, som året rundt giver varme temperaturer både i luften og i vandet. Selv i vintermånederne kommer temperaturen knap under de 25 grader, og vandet er lige så varmt.

Bali er dog mere end kun strand og afslapning i liggestolen med en kølig drink i hånden, for øen byder på unik og voldsom natur, og på grund af den asiatiske beliggenhed kan man få unikke kulturhistoriske oplevelser, der er langt fra den danske hverdag.

Paradisiske strande

Sol og strand er ofte danskernes primære grund til at rejse til Bali – der findes utrolig mange og smukke sandstrande, som ofte er lavvandede og børnevenlige, og vandet er blåt og klart.

Balis kyst består også næsten udelukkende af strande, så der er både mulighed for at vælge en strand i en ferieby, hvor alt er inden for rækkevidde, eller udforske øen og finde sin ”egen” strand.

Der findes efterhånden mange hoteller og resorts, som ligger lige ud til vandet og har alt, hvad man har brug for på ferien.

Aktiv ferie

Som nævnt byder Bali på mere end kun de lange, hvide sandstrande. Her findes også masser af tilbud for den aktive rejsende, og især vand- og dykkersport er der gode muligheder for. Bali er omringet af koralrev, som er meget smukke at se. Også vandreture er meget populære – disse er dog bedst med en guide.

Luksus-ophold

En anden grund til, at mange vælger Bali som deres rejsemål, er muligheden for luksus. Der findes nemlig spafaciliteter i verdensklasse her, som har fokus på velvære, meditation og forkælelse.

Ønsker man luksus, kan det anbefales at bo i byen Nusa Dua, som har mange luksuriøse opholdssteder og -tilbud.

Vild natur

Naturen på Bali er et kapitel for sig – den er utrolig varieret, og lige så snart man kommer væk fra strandene, findes der både regnskove, vulkaner, bjerge og rismarker suppleret af et rigt dyreliv. Gå ikke glip af det såkaldte tvillingevandfald Git-Git.

Levende natteliv

Hvis man bliver træt af de stille dage ved havet, kan man balancere dette med det spændende natteliv. Bali byder nemlig også på masser af fest og farver, og det vilde natteliv findes især i Kuta.

Masser af shopping

Der findes mange muligheder for at shoppe lidt af hvert på Bali. Priserne er generelt lave, og der findes en del lokale håndværksprodukter, som er værd at købe med hjem.

Hvis man gerne vil opleve mere af kunsthåndværkernes arbejde, kan man med fordel besøge kunstnerbyen Ubud, som anses for værende Balis kulturelle centrum.

Leder man i stedet efter mere luksuriøs shopping, så vil byen Nusa Dua være et godt valg.

Utrolige templer

De fleste indbyggere på Bali er hinduister, og religion med ånder og spiritualitet er en vigtig del af befolkningens hverdag – derfor findes der mange templer, som man bør opleve. Disse er ofte storslåede og imponerende og tæller for eksempel Tanah Lot og Ulan Danu. Besøg også Besakih, som er det helligste tempel på Bali.

Spis billigt

Mad og drikke er meget billigt på Bali, så man kan med fordel sætte fokus på gourmetmåltiderne, der koster langt mindre end i Danmark. Man kan let få international mad, men Bali har også et spændende køkken, som er værd at prøve. Ris, nudler, grøntsager og kød er hovedingredienserne i det lokale køkken.


bali-ancient-architectural-design-architecture

Hvor skal jeg rejse hen på Bali?

Her har vi lavet en guide til de mest udbredte destinationer på Bali, hvor de fleste rejsearrangører har hoteller:

Kuta – strande og fest

Byen Kuta er en af de mest populære destinationer på Bali på grund af områdets strande, som er virkelig skønne. Her findes også en bred palet af restauranter og shopping, og der bydes herudover på et levende natteliv. Her kan man også dyrke diverse former for vandsport, og så er solnedgangen i særklasse.

Sanur – perfekt for børnefamilier

Byen Sanur, som ligger på østkysten, var førhen det absolutte centrum for turisme. Sanur er stadig et populært valg på grund af udbuddet af strande, shopping og restauranter – og især børnefamilierne holder ferie her.

Nusa Dua – luksus-destinationen

Nusa Dua har nogle af øens smukkeste sandstrande, og her er tempoet helt i bund. Byen ligger mod syd og er kendt for sine mange luksus-ophold. Her findes både golf- og tennisfaciliteter samt mange af de helt dyre butikker.

Også byen Tanjung Benoa byder på luksus.

Candidasa – ægte hygge

Hvis man leder efter ægte hygge og en mere lokal stemning, så bør man vælge Candidasa, som tidligere var et lille fiskerleje. Her findes en smuk bugt og mange gode bademuligheder.

Lovina Beach – vulkansand og delfiner

En anden oplagt destination for børnefamilier er Lovina Beach. Her findes en god strand, men eftersom byen ligger på nordkysten, så er sandet næsten helt sort, da her er tale om lava-sand. Det er også oplagt at tage med en lokal båd ud på havet, da der er gode muligheder for at se delfiner her.

Denpasar – Balis storbystemning

Denpasar er Balis hovedby, som byder på et hektisk byliv med masser af kultur. Byen er meget multikulturel og levende og er Balis bedste bud på en storby.

 

Hvad bør jeg vide om Bali

Her har vi samlet en række praktiske oplysninger om Bali, som er gode at kende på forhånd:

Valuta

Den officielle valuta er Indonesiske Rupiah.

Tidszone

Bali er foran Danmark tidsmæssigt med 6 timer – det betyder, at når klokken er 12 i Danmark, så er den 18 i Bali.

Om vinteren er Bali 7 timer foran Danmark, så der vil klokken være 19, når den er 12 i Danmark.

Flyveturen fra Danmark til Bali tager omkring 17 timer.

Indbyggere

Der findes omkring 4,5 millioner indbyggere på Bali.

 

Hovedstad

Eftersom Bali er en del af Indonesien, har den ikke sin egen hovedstad. Denpasar er den største by på Bali og også øens hovedby. Her bor knap en million indbyggere.

Geografi

Bali er ikke et selvstændigt land, men en ø der hører til Indonesien. Indonesien ligger i det Indiske Ocean i Sydøstasien.

Sprog

Der tales indonesisk på Bali. Indbyggerne på Bali taler også balinesisk.

Der tales ofte ikke godt engelsk, men i turistbyerne er sprogkundskaberne bedre.

Landskab

Der findes et meget varieret landskab på Bali med både vulkaner og bjerge på over 2.000 meters højde. Dette kombineres med frodig natur som regnskove og vandfald, og øen er omkranset af smukke koralrev.

Religion

Den største religion på Bali er hinduisme. 83 procent bekender sig til denne religionsform. Knap 14 procent er muslimer og 2,5 procent er kristne. Kun 0,5 procent er buddhister.

Bali er dermed ikke repræsentativt for Indonesien, idet fastlandets indbyggere overvejende er muslimer.

Religion tages meget alvorligt i Indonesien, og derfor bør man vise respekt, hvis man besøger hellige steder. Her ses det gerne, at man ikke viser hverken bare skuldre eller knæ – nogle steder bør man hverken have bare arme eller ben.

 

Klima

Bali har tropisk klima på grund af beliggenheden tæt på Ækvator. Det betyder, at der er varmt hele året, og her er tale om nogenlunde samme temperatur – nemlig med dagstemperaturer omkring de 30 grader. Det samme gælder vandtemperaturen og antallet af solskinstimer, der ligger på omkring 10-11 hver dag året rundt.

Det betyder, at man med fordel kan rejse til Bali hele året. Dog skal man være opmærksom på, at der er regntid om vinteren – særligt mellem december og marts. Regnen er ofte meget kraftig, og i disse måneder falder der gerne omkring 200 millimeter hver måned.

Højsæsonen ligger mellem april og oktober.

Priser

Rejsen til Bali er dyrest omkring højtider og i børnenes ferier. Hvis man ønsker at spare penge, kan man overveje at tage af sted uden for disse tidspunkter.

Priser og leveomkostninger er generelt meget lavere på Bali end i Danmark. En tre-retters menu koster for eksempel omkring 80 kroner på Bali.

 

Drikkevand

Det anbefales ikke at drikke vand fra hanen. Der findes både en sundhedsrisiko, og så smager det ikke godt. Køb derfor hellere vand på flaske.

Elektricitet

Bali har 220/230 volt. Dog er det nødvendigt med en adapter til stik.

Handicappede

Forholdene for handicappede er generelt ikke gode, men på turiststeder tages der dog flere hensyn.

Transport

Infrastrukturen og transporten på Bali er meget anderledes end i Danmark, og man skal ikke regne med samme standard.

Man kan flyve direkte fra flere danske lufthavne til Bali, men pas på med at flyve med indonesiske flyselskaber – de har ofte været involveret i ulykker.

Bali har egen lufthavn.

Trafikken er i det hele taget meget usikker på Bali, og man skal derfor passe godt på. Den lokale trafik er meget hektisk, og man skal ikke regne med, at der bliver kørt efter reglerne – derfor forekommer der mange ulykker. Vejene er ofte også i meget dårlig stand.

Både lokale taxaer, busser og færger er ofte involverede i ulykker, så begræns denne form for transport hvis muligt.

Hvis man vælger taxa som transportform, så skal man være opmærksom på, at der findes mange uautoriserede taxaer, som man under ingen omstændigheder bør køre med. Tag derfor kun taxaer fra officielle taxaholdepladser, hoteller eller direkte fra taxaselskabet.

Helligdage

Følgende dage er helligdage, hvor stort set alt er lukket:

  • 1. januar
  • Marts/april: Her fejres nytåret, Nyepi. Disse dage er badning i havet forbudt.
  • 1. maj
  • 1. juni
  • 17. august
  • 1. september
  • 9. november
  • 25. december

Dagene i forbindelse med de kristne højtider som påske og Kristi Himmelfart er også helligdage. Desuden findes en række variable islamiske helligdage i forbindelse med nytår og ramadan.

Tyveri

Bali er generelt et sikkert rejsemål at rejse til, men kriminaliteten har været stigende de sidste par år.

Lomme- og tasketyveri er udbredt på turistede steder, så pas godt på dine værdigenstande – opbevar dem ude af syne og gerne i en lukket taske. Kontanter, som ikke umiddelbart skal bruges på den givne udflugt, bør opbevares i en sikkerhedsboks på hotellet, hvis en sådan findes.

Terror

Udenrigsministeriet klassificerer Bali som et land med en middel risiko for terror, men terrorangreb har været mere dominerende de sidste år. Derfor bør man udvise forsigtighed.

Anden kriminalitet

Hvis man bevæger sig ud i Balis natteliv, bør man holde øje med sine drikkevarer. Der er risiko for, at fremmede tilsætter bedøvende stoffer, der tidligere har endt med både forgiftninger, seksuelle overgreb, tyveri og endda dødsfald for turister.

Hvis man skal ud at sejle selv, skal man være opmærksom på, at der findes pirater i Indonesien.

Det er meget vigtigt at holde sig fra alle former for kriminalitet, da kriminalitet straffes meget hårdt i Indonesien – her findes også dødsstraf. Er man først blevet indblandet i kriminalitet, er det meget svært at komme ud af det igen.

Man skal være opmærksom på, at det er ulovligt at fotografere militære anlæg og offentlige bygninger – dette kan medføre anholdelse.

Naturkatastrofer

I Indonesien – inklusiv Bali – kommer der ofte jordskælv og tsunamier. Senest har området været præget af voldsomme jordskælv, som har medført sammenstyrtninger. Ligeledes kan der forekomme vulkanudbrud.

Om vinteren er det regntid, og det kan føre til voldsomme oversvømmelser og jordskred.

Sundhed og vaccinationer

Der kræves ingen vaccinationer, men det anbefales, at man bliver vaccineret mod hepatitis A og difteri-stivkrampe. Ved længere ophold bør man også vaccineres mod hepatitis B og japansk hjernebetændelse.

Man bør have en privat rejseforsikring, hvis man rejser til Bali, da hverken det gule eller blå sygesikringsbevis dækker hjælp her.

Pas

Der kræves et gyldigt pas for at rejse ind i landet men intet visum, hvis opholdet ikke overstiger 30 dage. Vær opmærksom på at passetskal være gyldigt i mindst 6 måneder fra udrejsedatoen.