Afbudsrejser til Hurghada

Vil du gerne have sol og varme til en god pris? Så vil en afbudsrejse til Hurghada være et rigtig godt valg. Beliggende i det nordlige Ægypten finder du i Hurghada en perle af et ferieparadis med rigtig gode temperaturer, dejlige bademuligheder, dykning i særklasse og måske et møde med de store pyramider. Se med her på siden for at finde inspiration til din næste afbudsrejse til Hurghada.

Søg afbudsrejser til Hurghada:

                                                    

Rejseselskaber med afbudsrejser til Hurghada

Hurghada har en god beliggenhed, idet her året rundt findes dejlige varmegrader, og så tager flyveturen kun lidt over 5 timer. Dermed behøver man ikke rejse jorden rundt for at komme væk fra hverdagen og ned til solen og varmen.

Hurghada er derfor også en populær destination, når det gælder afbudsrejser. Det betyder, at der er mange rejseselskaber, der tilbyder afbudsrejser til Hurghada.

Man kan vælge blot at købe flybilletterne, men man kan også vælge en pakkerejse. Pakkerejsen består af fly og hotel og ofte også transfer, og det anbefales at vælge denne type rejse, idet man så ikke selv skal stå for det praktiske.

Følgende rejseselskaber tilbyder afbudsrejser til Hurghada:

  • Amisol Tours
  • Atlantis
  • Bravo Tours
  • Detur
  • Spies
  • Sunweb
  • TripX
  • TUI

 

Hvilke lufthavne kan jeg flyve fra, når jeg tager på afbudsrejse til Hurghada?

Eftersom Hurghada er en populær destination, når det kommer til afbudsrejser, så er det også let at finde en afrejselufthavn i Danmark, som flyver til den ægyptiske perle.

Du finder det nok største udvalg af afbudsrejser til Hurghada fra Københavns Lufthavn, Kastrup, men der udbydes også rigtig mange fra både Billund og Aalborg.

Med disse 3 lufthavne er du dækket godt ind, ligegyldig hvor i Danmark, du bor: Bor du på Sjælland (eventuelt også Fyn), vil du være tæt på Kastrup, bor du i Midt- eller Sønderjylland (eventuelt også Fyn), er du tæt på Billund, og bor du i det mere nordlige Jylland, er Aalborg ikke langt væk. Dermed er stort set hele Danmark dækket ind.

Bor du i Sønderjylland, kan du også se nærmere på, hvilke afbudsrejser til Hurghada der afgår fra Hamborg Lufthavn. Denne kan nemlig i nogle tilfælde ligge tættere på.

Hvis du leder efter en afbudsrejse til en billig pris, vil det være en god ide at være fleksibel med valg af afrejselufthavn. De samme afbudsrejser til Hurghada udbydes nemlig ikke fra alle lufthavne, og du kan let være heldig at finde den perfekte rejse fra en anden lufthavn.

Er du fleksibel med datoer og tidspunkter, vil du også kunne spare mange penge. Især hvis du kan rejse uden for skolernes ferier og helligdage.

Rejsemål og hoteller i Hurghada

Hurghada er en af de mest populære rejsedestinationer i Ægypten. Områdets popularitet skyldes ikke mindst den mere end 30 kilometer lange kyststrækning, hvor der findes dejlige badestrande.

Ørkenen ligger nærmest i Hurghadas baghave, så det er også muligt at stifte bekendtskab med kamelridning og beduinkulturen.

Der bor knap en kvart million indbyggere i Hurghada, så her er ikke tale om en lille by, men byen kan bestemt heller ikke opfattes som en storby. Engang var byen blot et lille fiskerleje, men på grund af beliggenheden ved Det Røde Hav begyndte turismen at stige tilbage i 1980’erne.

De fleste hoteller, du kan vælge imellem på afbudsrejsen til Hurghada, ligger langs eller tæt på kysten, hvor du let kan komme til sand og vand. Der findes mange forskellige typer af hoteller – lige fra den ypperste luksus til de mere simple småhoteller.

Eftersom prisen i Hurghada er noget lavere end andre charterdestinationer, kan du måske bo lidt mere luksuriøst her – vælg for eksempel de 4-stjernede Royal Star Beach Resort og Hilton Hurghada Resort eller det 5-stjernede Tropitel Sahl Hasheesh. Alle disse hoteller tilbyder desuden All Inclusive.

 

Afbudsrejser til Hurghada med All inclusive

Mange foretager afbudsrejsen til Hurghada for at slippe for den danske kulde og komme ned til sol og varme. Gør man det, vil det ofte være en god ide at overveje at bestille et hotel, der tilbyder All inclusive.

All inclusive betyder, at du får både morgenmad, frokost og aftensmad med i prisen, og denne serveres på hotellet hver dag. All inclusive er rigtig smart, idet du så ikke behøver at skulle tænke på mad og restaurantbesøg flere gange om dagen, men bare kan gå ned i hotellets restaurant.

Hvis du gerne vil smage på den ægyptiske madkultur, behøver du dog ikke gå uden om All inclusive – hotellerne er nemlig gode til at variere maden, således at her også tilbydes lokale og traditionelle retter til den nysgerrige rejsende.

afbudsrejser til hurghada

Hvornår skal jeg rejse til Hurghada?

Afbudsrejsen til Hurghada kan foretages året rundt, for her findes meget varme somre og meget lune vintre.

Hvis du gerne vil foretage din afbudsrejse til Hurghada i sommerferien, så skal du være opmærksom på, at her bliver meget varmt – gennemsnitstemperaturen juni-august ligger på 36 grader, men det giver også virkelig varmt badevand på omkring 27-28 grader. Solen skinner stort set hele dagen, da der er 12 solskinstimer hver dag i gennemsnit og næsten ingen regn.

Forår og efterår er ligeledes præget af høje temperaturer i Hurghada, og her findes temperaturer på omkring de 30 grader, og vandtemperaturen er heller ikke meget lavere end om sommeren.

Vintrene i Hurghada er varmere end den danske sommer, for den køligste gennemsnitstemperatur, der findes overhovedet, er i januar på 21 grader. Selv her er badevandet 23 grader varmt, og solen skinner 9 timer per dag. Derfor vil det bestemt være værd at overveje at tage på afbudsrejse til Hurghada om vinteren, når det er meget koldt i Danmark.

Eftersom store dele af Ægypten har ørkenklima, regner det ikke ret meget i Hurghada – hverken sommer eller vinter.

Seværdigheder i Hurghada

Hurghada byder på et væld af oplevelser – her kommer vi med nogle forslag til, hvad du bør opleve på afbudsrejsen til Hurghada:

Hurghada By

Som nævnt er Hurghada i sig selv en forholdsvis stor by, og den store turisme har gjort den mere international end de fleste ægyptiske byer. Her findes masser af attraktioner såsom akvarier, casino, vandlande og shopping-muligheder. For den eventyrlystne findes også et spændende skibsvrag – et sikkert hit for både børn og voksne.

Byen tilbyder herudover masser af restauranter, barer og cafeer, men selve nattelivet er forholdsvist roligt. Gå en tur langs havnepromenaden, som er et af knudepunkterne i Hurghada.

Hurghada By består også af en gammel bydel kaldet El Dahar, som absolut er et besøg værd. Oplev her ægte ægyptisk atmosfære med markeder, gadeboder og det lokale folkeliv.

30 kilometers kyst

Med sin beliggenhed ved Det Røde Hav findes der 30 kilometers kyststrækning omkring Hurghada, som tilbyder nogle dejlige sandstrande med helt klart vand – ofte er de lavvandede og børnevenlige. Strandene er ofte godt besøgt, og her findes alle tænkelige faciliteter til en afslappende badeferie.

Der findes mange strande i Hurghada-området, og ønsker du en strand med gang i den, kan du tage til Papas Beach Club, hvor der er musik og glade dage.

Strandene Old Vic Beach og Dream Beach tilbyder begge gode muligheder for vandsport og er begge af høj kvalitet.

Mange af hotellerne har desuden private strande kun for gæsterne.

Den lokale basar

Det er let at gøre en god handel på afbudsrejsen til Hurghada, da priserne er lave. Besøg de lokale markeder og basarer, hvor der findes store sanseoplevelser med blandt andet krydderier, mad, drikkevarer, tekstiler, lokalt håndværk og parfumer. Især parfumer er en lokal ”specialitet”.

Markederne kaldes ”souks” på arabisk, og besøg gerne markedet i den gamle bydel i Hurghada By, som er et af de bedste. Prøv også den lokale mad, hvor især falafel og kebab er nogle af de mest traditionelle retter.

 

Aktiviteter til vands

Hvis du ønsker aktiviteter til vands, findes der rigtig gode muligheder for snorkling og dykning på afbudsrejsen til Hurghada. Det Røde Hav byder nemlig på gode forhold for både garvede og nye dykkere, og du kan komme helt tæt på det smukke koralrev. Hvis du er nybegynder, så findes der kurser på mange af hotellerne.

Hvis du ikke bryder dig om at komme så langt ned under vandet, men stadig gerne vil opleve det smukke fiske- og planteliv i vandet, så kan du tage på udflugt med glasbunds-bådene, hvor det føles som om, at man befinder sig midt i havet, mens båden glider gennem bølgerne.

 

Ørken-ture

Ørkenen ligger i Hurghadas baghave, så snyd ikke dig selv for et møde med de imponerende sandmængder. Her er mulighed for kamelridning og ørken-udflugter, men vælg for en sikkerheds skyld gerne dem som rejseselskabet har arrangeret, da den generelle sikkerhed i Ægypten ikke er den bedste.

Se pyramiderne

De store pyramider ligger ikke langt fra Hurghada, og at se disse er en imponerende oplevelse. Rejsearrangørerne tilbyder flere udflugter til pyramiderne og de gamle faraoers gravkamre, og det vil være mest sikkert at benytte dig af disse frem for at tage ud på egen hånd.

 

Sikkerhed i Hurghada

Udenrigsministeriet skriver, at man ved rejse generelt i Ægypten skal passe på, idet landet har været mål for mange terrorhandlinger. Der varsles derfor en høj risiko for terror. Situationen kan hele tiden ændre sig, så hold gerne øje med Udenrigsministeriets hjemmeside.

Udenrigsministeriet skriver dog også, at langt de fleste danske turister har en fredelig ferie uden problemer – især når man holder sig til de turistede områder.

Man bør ikke tage væk fra de befærdede områder, hverken til fods eller i køretøj.

På grund af den høje terrortrussel kan man opleve meget politi og militær i gaderne og ved de store turistattraktioner – her kan der også være ekstra kontrol, så have gerne gyldigt billed-ID med.

Pas desuden også på lomme- og tasketyve, og tag kun de nødvendige værdigenstande med dig.

Hvad bør jeg vide om Hurghada

Her har vi samlet en række praktiske oplysninger om Hurghada:

Tidsforskel

Når klokken er 12 i Danmark om vinteren, er den 13 i Hurghada. Om sommeren er der ingen tidsforskel.

Valuta

Den officielle valuta hedder Egyptiske Pund.

Sprog

Det officielle sprog i Ægypten og Hurghada er arabisk, og man skal ikke forvente, at lokalbefolkningen taler godt engelsk. I turistområderne kan de fleste dog gøre sig forståelige på engelsk.

Religion

Den dominerende religionsform i Hurghada og hele Ægypten er islam. Når man besøger moskeer og andre religiøse monumenter, bør man vise respekt og følge anvisningerne.

Man bør også være opmærksom på, at hvis man rejser til Hurghada under den muslimske fastemåned, Ramadanen, så foregår alting lidt langsommere i området, og forlystelser og restauranter kan være lukkede.

 

Drikkevand

Man bør ikke drikke vandet fra hanen i Hurghada. Det smager ikke godt, og der kan være en sundhedsrisiko forbundet med at indtage det. Køb i stedet vand på flaske – det er også billigt.

Elektricitet

Hurghada har 220 volt og samme stik som Danmark.

Transport

Man bør være meget varsom, når man begiver sig ud i trafikken i Hurghada. Trafikken er tæt og kaotisk, og færdselsregler overholdes ikke altid. Vejene i Ægypten er generelt i dårlig stand, og der forekommer mange trafikulykker.

Der findes en del busser i Hurghada, men det er ikke uden trafikale risici at køre med dem. Der findes også mange taxaer – prajer man en taxa, bør man være sikker på, at den er autoriseret.

Lufthavnen i Hurghada ligger tæt ved hotellerne, og transfer tager under en halv time.

Vaccinationer

Der kræves ingen vaccinationer for at foretage en afbudsrejse til Hurghada.

Man er ikke dækket af hverken det gule eller blå sygesikringskort på afbudsrejsen til Hurghada – derfor bør man tegne en privat rejseforsikring.

Pas og visum

Der kræves et gyldigt pas for at rejse ind i landet for danske statsborgere. Det skal være gyldigt i 6 måneder efter hjemrejsedatoen.

Der kræves også visum for danske statsborgere. Et turistvisum (ophold gyldigt i op til 30 dage) kan fås i lufthavnen ved indrejsen.

Find din afbudsrejse til Hurghada her

Lokker Hurghadas varme klima, spændende kultur og dejlige badestrande, så kan du let finde afbudsrejsen til Hurghada her på siden.

Gå blot til toppen af siden, hvor du kan søge via dine personlige kriterier, og så præsenteres du for de mest ideelle afbudsrejser til Hurghada.

Rigtig god ferie!