Groningen udtale (info / forklaring) (Gronings : Grunn, Grunnen eller Stad, frisisk : Grins), er hovedstaden i den hollandske provins Groningen med samme navn og den største kerne i kommunen med samme navn. I provinserne Groningen og Drenthe kaldes stedet undertiden Groningen City eller blot City for at skelne det fra provinsen og det historiske OmmelandenLydklip. I 2019 havde byen Groningen 202.285 indbyggere. Det er den største by i det nordlige Holland. Groningen er en del af Groningen-Assen-regionen partnerskab.
Ingen kendte byrettigheder er kendt for Groningen. På grund af sin relativt isolerede placering i forhold til de successive faktiske magtcentre (Utrecht, Haag og Bruxelles) var byen historisk afhængig af sig selv og de umiddelbare omgivelser. Som hansestad var Groningen en del af det nordtyske handelsnetværk. Senere blev byen hovedsageligt et regionalt markedscenter. Byen udviklede sig til og var i århundreder de facto en bystat. Siden republikken har Groningen været et nominelt medlem af Holland, men indtil den franske æraGroningen forblev faktisk en autonom by, der regerede det meste af provinsen. Efter den franske periode mistede byen sin dominerende position i provinsen.
Groningen udviklede sig fra en kommune med 23.000 indbyggere i 1795 til en kommune med omkring 100.000 indbyggere i 1930. Ved slutningen af den anden verdenskrig fandt der kamp i Groningen, og under frigørelsen i 1945 gik en stor del af byens centrum op i flammer. I dag er Groningen en by med varieret handel og industri. Groningen er også en studerende by med mere end 60.000 studerende, hvoraf næsten 35.000 bor i byen (2018).
Placering
Groningen ligger på den nordlige spore af Hondsrug. Oprindeligt var områder med lavere tørv placeret på den vestlige og østlige side af byen. Nord for byen ligger det ler område af den omgivende kvarter. Hondsrug danner den historiske landrute mod syd, mod nord Hunze og Drentsche Aa, senere samlet i Reitdiep, dannede forbindelsen med havet. Den centrumfunktion, som byen allerede havde historisk, blev udvidet gennem århundrederne med anlæg af (vand) veje, der åbner hele provinsen fra byen.
Formater
Byen identificeres ofte med kommunen, men det er ikke korrekt. Udover byen inkluderer kommunen også et antal landsbyer. For en oversigt over disse landsbyer henvises der til den relevante side.
Byen er opdelt i 5 bydele og et stort antal kvarterer. Administrativt har kvartererne ikke en separat status. Den CBS har sit eget format, se distrikter og kvarterer. Nedenfor er en oversigt over alle kvarterer i byen Groningen per distrikt:
centrum
Et kvarter, Indre by, Ebbende kvartal, Hortus kvarter, Westerhaven
øst
Beijum, Hunze, Tre lande, Engelbert, Loweburg, Meerstad, Middelbert, Noorderhoo bridge, Oosterhoogebrug, Ruischer bridge *, Ulgersmaborg, Van Starkenborgh, Husbåd havn
Gamle kvarterer
Højden, Korrewegwijk, Mistede dine omkostninger, Noorderplantsoen Area, Oosterparkwijk, Orange District, Schildersbuurt, Husbåd havn
vest
Buitenhof, Helten, Dorkwerd, Gravenburg, Hoogkerk, Leegkerk, Paddepoel, Reitdiep, Selwerd, Tuinwijk, Finkhuse
syd
Badstratenbuurt, Corpus den Hoorn, Coendersborg, Linjen, Mågerne, De Wijert, Europa Park, Grunge kvarter, Helpman, Hereweg kvarter, Hoornse Meer, Hoornse Park, Kop van Oost, Lille Martijn, Avenue huse, Oosterpoortwijk, Piccardthof, River district, City Park District, Ter Borch, Villa kvarter, Zeeheldenbuurt
Demografiske egenskaber
Med en befolkning på 232.000 er Groningen en af de ti største kommuner i Holland. Befolkningssammensætningen i Groningen adskiller sig fra alle andre kommuner i Holland på grund af den ekstreme overrepræsentation af aldersgruppen 20-25. I Groningen udgør denne gruppe 15,9% af den samlede befolkning, mens gennemsnittet for Holland er 6,0%. Delft, Nijmegen, Utrecht, Leiden og Wageningen har også mere end 10% indbyggere i denne kategori, men overstiger ikke 13,1%. Det store antal unge voksne får Groningen til at være en studentby. Tilstedeværelsen af to store højere læreanstalter sikrer også, at mange indbyggere forlader byen hvert år og nye bosætter sig. Mere end 15.000 mennesker bosatte sig i kommunen i 2008, mens mere end 14.000 var tilbage. Placeringen har en ekstrem højdepunkt i august og september i starten af det akademiske og skoleår.
Den 28. oktober 2014 blev den 200.000. beboer i byen mødt.
Seværdigheder i Groningen
Groningen havde svært ved anden verdenskrig. Især Grote Markt blev meget skadet under frigørelsen i april 1945. I alt blev mere end 300 bygninger tabt i byen som et resultat af krigen, inklusive hele nord- og østvæggen i Grote Markt. Symbolet for byen, Martini (den Stadjers d’Olle Grieze) og den tilhørende kirke blev skånet, ligesom guld kontor og rådhuset. Den Hoofdwacht ved foden af Martini, blev så beskadiget, at det ikke kunne reddes.
Martinikerkhof ligger nordøst for Grote Markt. Stedet betragtes som et af de mest fredfyldte steder i byen med provinshallen og Prinsenhof som blikfangere, men det blev brugt som et parkeringsområde indtil 1970’erne. Her var også den mest mystiske bygning i Groningen: Sint-Walburg kirke. Placeringen af kirken, der blev revet i 1627, markeres. Bag Prinsenhof er den smukke Prinsentuin med en af de rigeste designede solur i landet.
Fiskemarkedet ligger på den vestlige side af Grote Markt. Især den sydlige side af dette torv indeholder et antal smukke bygninger. Pladsen er lukket på den vestlige side af Korenbeurs, en henvisning til rigdommen i provinsen i det nittende århundrede, der var baseret på dyrkningen af frugtbar søler.
Der Aa-kirken rejser sig bag Korenbeurs, den anden sognekirke i den historiske by efter Martini-kirken. Lidt længere mod vest, langs vandet eller i det ‘dybe’ i Groningen, er der en række smukke lagre og huse langs Hoge der A. Sådanne bygninger er også placeret langs Noorderhaven.
Fra Grote Markt mod nord løber Oude Boteringestraat med et af de ældste huse i byen, Calmershuis og det gamle domstol. På tværs af den dybe ring fortsætter gaden som Nieuwe Boteringestraat og løber derefter langs Nieuwe Kerk, fra 1660 og den første kirke i Groningen, der blev bygget til protestantisk tilbedelse.
På Radesingel står St. Joseph’s Cathedral, en skabelse af Pierre Cuypers, der har været en katedralskirke for stiftet i Groningen siden 1981.
Den slående akademibygning i neo-renæssancestil stammer fra begyndelsen af det tyvende århundrede.
Et specielt aspekt ved Groningen er de mange gårdspladser, der kaldes pensionater i Groningen. De bedst kendte er Pelstergasthuis fra det trettende århundrede og en af de ældste gårdspladser i Holland, og Pepergasthuis. De fleste gårdspladser findes i Hortusbuurt, i byens forklaring fra begyndelsen af det syttende århundrede.
Den vigtigste station fra 1896, lige uden for såkaldte deep-ring, er kendt som en af de smukkeste stationer Holland.
På den sydvestlige side er den markante Gasunie-bygning, hovedkvarteret for Gasunie. Det er bygget i stil med organisk arkitektur. Anden interessant moderne arkitektur kan findes i Hoornse Meer-distriktet. Her kan du finde Wall House # 2, det eneste realiserede design fra en serie, der betragtes som det mesterværk af den amerikanske arkitekt John Hejduk.
Forskellige dele af byen er blevet betegnet som beskyttede bybilleder : Indre by, Bloemenbuurt, Korrewegwijk, Oosterpoort Oost, Petrus Campersingel, Schildersbuurt, Verlengde Hereweg og Zuiderpark.
Kunst og kultur
Groningen er den største by i den nordlige del af Holland. Byen spiller derfor en central rolle, som forstærkes af tilstedeværelsen af universitetet og universitetshøjskolen. Dette fører til en stor efterspørgsel efter og et varieret kulturudvalg.
Museer
Den Groninger-museet er det vigtigste museum i byen. Oprindeligt var dette en temmelig traditionel provinsiel lokalhistorisk museum, men det har udviklet sig til en af de mest innovative museer i Holland, især da konstruktionen af en kunstig ø i Verbindingskanaal.
Byen har flere museer:
Den University Museum, hvor udstillinger om både historie universitetet og den seneste udvikling ses i undersøgelsen
det nordlige søfartsmuseum i Brugstraat med temaet Historien om Groningen, by og provins i det maritime felt
Den GR-id, dedikeret til grafisk kunst og trykteknikker
Indtil 2019 var det hollandske komiske museum beliggende i Westerhaven. I begyndelsen af 2020 blev dette museum åbnet under navnet “Storyworld” i Forum Groningen.
Kunst i det offentlige rum
Der er mange skulpturer i Groningen (ca. 400) i offentlige rum, herunder nogle af Wladimir de Vries. Skulpturprojektet fra University of Groningen har også produceret flere kunstværker. Der er desuden et billede eller installation af det såkaldte ” City Markings Project ” fra 1990 på hver udgående vej i kommunen.
Teater og musik
Groningen har et sprudlende kulturliv. Foruden etablerede institutioner som Stadsschouwburg på Turfsingel, kulturcenter De Oosterpoort på Trompsingel (hjemsted for Noord Nederlands Orkest), Vera på Oosterstraat, Grand Theatre på Grote Markt og Simplon på Boterdiep, er der et livligt kredsløb af pubber, hvor levende musik fremføres mindst en gang om ugen. Som en af de få store byer har Groningen også en rigtig underjordisk scene. Den nordlige hollandske Theatre er baseret i Theater De Machinefabriek den Bloemstraat. denPrinsentheater er en vigtig amatørteater på Noorderbuitensingel. For store produktioner har der været et nyt rum i MartiniPlaza i flere år.
Hvert år, den anden lørdag i januar i Groningen, arrangeres Noorderslag- festivalen, hvor de Nederlandse Popprijs tildeles. I august finder Noorderzon teaterfestival sted i Noorderplantsoen.
Natteliv
Som studentby har Groningen et travlt natteliv, og siden 2011 har byen sin egen natborgmester. Der er adskillige caféer, især omkring Grote Markt, hvor blandt andet det store cafékompleks De Drie Gezusters fra den tidligere Groningen-gæstfrihedsentreprenør Sjoerd Kooistra ligger. Der er også mange (studerende) pubber i Poelestraat og i den tilstødende Peperstraat.
Der er også koncentrationer af cateringfirmaer på Vismarkt, på Gedempte Kattendiep (hvor der er et Holland Casino-sted, der blev fuldstændigt ødelagt af brand i august 2017) og i Grote og Kleine Kromme Elleboog, hvor restaurant Muller ligger, blandt andre., der havde en Michelin-stjerne fra 1997-2012. Den tidligere Le Mérinos d’Or-restaurant i A-gaden havde en Michelin-stjerne fra 1985-1991.
Den første homoseksuelle restaurant i Groningen var en dans, der blev åbnet af COC i 1967. I 1990’erne havde byen flere caféer, to diskoteker og en homoseksuel sauna, hvoraf kun baren De Rits åbnede i 1981 tilbage. Derudover er der to nye homoseksuelle barer, der blev åbnet i 2017 og 2018.
Groningen havde to vinduesprostitutionsområder i slutningen af det 20. århundrede, Nieuwstad og Vischhoek / Hoekstraat / Muurstraat. Den anden blev lukket med virkning fra 2016 efter en langvarig juridisk kamp på ordre fra borgmesteren.
Jernbaner
Groningen blev tilsluttet jernbanenettet i 1866. Den første forbindelse var linjen til Leeuwarden. Denne linje blev udvidet til Winschoten og Nieuweschans i 1868. I 1870 var der en direkte forbindelse til Holland gennem åbningen af linjen til Meppel. I 1884 fulgte en anden linje til Delfzijl og i 1893 til Roodeschool. Linjerne til Zoutkamp og gennem Wold-regionen blev afbrudt i 1942. Siden 2011 kan Veendam også nås med tog.
Foruden hovedstationen har byen også to jernbanestationer :
Groningen Noord station, også kaldet Noorderstation, et stop på linjerne til Roodeschool / Delfzijl
Groningen Europapark station : på linjerne til Leer (Ostfriesland) og Veendam samt på linjen til Zwolle.
Tidligere var der endnu et stop på jernbanelinjen Groningen – Delfzijl Kostverloren, i det nuværende distrikt Kostverloren.
Den NTM – steam sporvognslinje Drachten – Groningen til Drachten, med gennemgående sporvogne retning Lemmer. Denne linje er fortsat i brug til godstransport indtil 1985.
By- og regional transport
Groningen havde oprindeligt sit eget kommunale transportfirma. Tidligere var der sporvogne og trolleybusser, men i dag er der kun busser. Bybusserne kører nu til Qbuzz. For en oversigt over alle linjer: se offentlig transport i Groningen. Foruden bybusserne er der et omfattende linjenetværk fra Groningen til destinationer i provinsen og steder i Drenthe og Friesland. Disse busser kører fra busstationen direkte foran hovedstationen. Derfra afgår også (internationale) busser fra FlixBustil forskellige destinationer i Holland, Tyskland og Belgien.
Tidligere var der en kommunal sporvogn i Groningen, men den blev lukket den 12. december 1949 og erstattet af trolleybussen. En af planerne for Kolibri- projektet var at få en anden sporvogn kørt gennem Groningen med to linjer: en fra hovedstationen via UMCG til Zernike- komplekset og en fra hovedstationen via Grote Markt til Kardinge. Tramlinjerne, der skulle starte i 2013, ville være klar i 2016. Opførelsen af de nye sporvognslinjer måtte i vid udstrækning finansieres med kompensation for sprængning af Zuiderzee-linjen. Imidlertid førte den mulige genindførelse af trikken til så mange konflikter i lokalpolitikken i september og oktober 2012, at konstruktionen endelig blev aflyst.
Luftfart
Tæt på landsbyen Eelde, ca. 12 kilometer syd for byen, ligger lufthavnen Groningen Lufthavn Eelde. Foruden ferie charterturer, er der linjeforbindelser med blandt andet London.
Cykeltrafik
Fordi Groningen er en studentby og på grund af trafikcirkulationsplanen, der i 1976 opdelte byen inden for den dybe ring i fire sektorer, der ikke er sammenkoblet til privat biltrafik, er cyklen et meget populært transportmiddel. En livlig handel med brugte cykler finder sted blandt studerende og andre unge. Politiet og kommunen kæmper for en næsten håbløs kamp mod liggende cykelvrag. Under genopbygningen af Stationsplein foran hovedstationen blev der opført en underjordisk parkeringsplads eller opbevaringsfacilitet for cykler, også kendt som byens balkon. Der er plads til mere end 5000 cykler her. Groningen blev tildelt titlen City of Cycling i 2002.
Sport
Groningen har en rig sports tradition. Den første hollandske verdensmester for skøjter (og banecykling) Jaap Eden blev født i Groningen. I 1905 blev Coen de Koning den anden hollænder i Groningen til at vinde verdensskøjtetitel.
Den vigtigste lokale fodboldklub er FC Groningen. Den største succes for FC var at vinde KNVB-cupen i 2015. Tidligere (i 1934) havde Velocitas allerede gjort det. Historisk er Be Quick den vigtigste klub. Som den eneste Groningen-fodboldklub har den en national titel til sin kredit (1920). FC Groningen stadion har været Euroborg siden januar 2006. Det ligger i den sydøstlige del af byen og har en kapacitet på 22.329 pladser. Før det nye stadion blev åbnet, spillede den lokale FC i Oosterpark Stadium.
Foruden fodbold er basketball en vigtig sport i Groningen. Donar vandt mange præmier inklusive 5 nationale mesterskaber. Basketballklubben spiller sine kampe i sportshallen på Martini Plaza. Blandt kvinderne er Green Owls-studerende, der spiller i oprykningsafdelingen, det højeste spillerhold.
Volleyballklub Lycurgus (hollandsk mester 2016) og korfballklub Nic. (nationale mesterskabsfelt 1994 og 1998) har begge deres hjemmebase i topidrettshallen på Alfa-kollegiet nær Kardinge og spiller begge på det højeste niveau. Tilsvarende tilhørte Gijs Grizzlies (ishockey, national mester 1986) den nationale top i deres sport. I dag frigives denne forening i First Division under navnet GIJS Bears. Damene i hockeyklub Groningen spiller også jævnligt hovedklassen. De studerende rodeklubber i Groningen GSR Aegir og AGSR Gyas leverede roere ved forskellige europæiske, verdens- og olympiske mesterskaber, med hvilke der regelmæssigt blev vundet medaljer.
Hvert år, den anden søndag i oktober, afvikles 4 Mile of Groningen, en af de største løbebegivenheder i Holland, hvor ca. 23.000 mennesker kan deltage. Fra 1980 til 2000 fandt Lauwersloop hvert år sted, et stafetløb mellem Groningen og Leeuwarden. For at markere universitetets 400-års jubilæum blev denne konkurrence genoplivet i 2014. Den Pieterpad løber gennem Groningen. Ruten giver et godt billede af overgangen mellem det oprindeligt frisiske lerområde og Drenthe- landskabet, hvor byen ligger nøjagtigt på omdrejningspunktet.
Sportcentrum Kardinge ligger i den nordlige del af byen på den østlige ringvej. Dette kompleks huser den indendørs skøjtebane, der har et slående udseende. Ud over en 400 meter skøjtebane inkluderer det også et ishockeygulv, to svømmebassiner, tennisbaner og fitnesslokaler. Det inkluderer også en sportsbane med et dusin sportsbaner. Du kan svømme i Groningen, undtagen i Kardinge, også i de indendørs swimmingpools Parrel og Helper-poolen. Derudover er der to udendørs svømmebassiner, De Papiermolen (et nationalt monument siden 2011) og Swimmingpoolen Hoogkerk.
Groningen Giants, der blev grundlagt i 2000, spiller amerikansk fodbold.
Parker
Traditionelt er den største park i byen Stadspark på den vestlige side af byen. Bygningen af den vestlige ringvej har opdelt parken i to. Der er også en atletikbane og Groningen- trav i parken.
Og langs en del af de gamle volde af byen er på den nordlige side af byen i Noorderplantsoen anvendt. Takket være den første folkeafstemning i Groningen er den nu bilfri. Om sommeren er parken rammen for Noorderzon- festivalen og om efteråret for Parkoenloop.
Den ældste park i byen er Sterrebos, der allerede blev anlagt i det attende århundrede mellem byen og Helpman. På grund af anlæggelsen af den sydlige ringvej er denne park også opdelt i to. Der er planer om at renovere ringvejen, hvorved en tunnel eller baldakin på Sterrebos højde også er en mulighed, hvor denne park vil blive udvidet (nogle gange benævnt Zuiderplantsoen).
I nordøst, mellem Beijum og Lewenborg, ligger Kardinge, et stort natur- og rekreativt område, der administreres af Natuurmonumenten.
Ovenstående afsnit er udgivet med Wikipedia som kilde under Creative Commons 3.0
