Rotterdam (udtale (info / forklaring)) er en havneby beliggende i den vestlige del af Holland i provinsen Sydholland. Byen ligger på Nieuwe Maas, en af floderne i deltaet dannet af Rhinen og Maas. Den Rotterdams havn, i lang tid den største i verden, er den største og vigtigste i Europa. Havneområdet strækker sig over en længde på 40 kilometer. Lydklip Den 1. januar 2019 havde Rotterdam kommune 644.618 indbyggere, der tilsammen tegner sig for 174 nationaliteter. Rotterdam havde 650.711 indbyggere den 1. november 2019. Byregionen Rotterdam har cirka 1,2 millioner indbyggere.
Navnet Rotterdam stammer fra det trettende århundrede og henviser til en dæmning i floden Rotte. Det historiske centrum blev stort set ødelagt i maj 1940 af en tysk bombeangreb. Rotterdam er kendt for sin innovative arkitektur.
Topografi
Rotterdam er centralt beliggende i Rotterdam City Region og grænser med uret til kommunerne Westland, Maassluis, Vlaardingen, Schiedam, Midden-Delfland, Delft, Pijnacker-Nootdorp, Lansingerland, Zuidplas, Capelle aan den IJssel, Krimpen aan den IJssel, Ridderkerk, Barendrecht, Albrandswaard, Nissewaard, Brielle og Westvoorne.
Store byer i umiddelbar nærhed er Dordrecht, Delft, Zoetermeer og Spijkenisse. Hovedstadsområdet har omkring 1.600.000 indbyggere.
Klima
Som hele Holland, har Rotterdam også et tempereret maritimt klima med kølige somre og milde vintre. Om sommeren er de gennemsnitlige temperaturer ofte under 20 grader, mens de gennemsnitlige temperaturer om vinteren ikke ofte falder til under frysepunktet. Den nærliggende Nordsøen tempererer temperaturen, så der sjældent er ekstremer. Nordsøen giver et fugtigt klima. Nedbør falder i hver sæson, men foråret er klart tørrere end efteråret.
Maasstad
Rotterdam omtales ofte som Maas-byen, og i byen er der mange henvisninger til Maas-floden (Maasboulevard, Maasgebouw, Maasbrug, Maastunnel, Maastoren). Dette er historiske referencer, fordi Maas, der flyder nær Maastricht, ikke længere flyder gennem Rotterdam.
Indtil omkring 1870, Meuse strømmede igennem, hvad er nu det floden Maas er Waal på Woudrichem, så langs Merwede formular. Merwede strømmet gennem Lower Merwede på Dordrecht og opdele den i Oude Maas og Nord, sidstnævnte senere med Lek den Nieuwe Maas. Vest for Rotterdam kom Oude og Nieuwe Maas (og mødes) omkring en dobbelt mund omkring øen Rozenburg som Scheur og Brielse Maas i Nordsøen.at komme. Vandet, der derefter løb gennem centrum af Rotterdam indeholdt mere end halvdelen af det samlede Meuse-vand, og på det grundlag kan Rotterdam kalde sig Maasstad.
I perioden 1861-1874 blev Nieuwe Merwede gravet for bedre dræning af Waal, og med det blev hovedparten af vandet fra Merwede, og derfor fra Maas, ikke længere via Dordrecht og Rotterdam til havet, men via Haringvliet. Som et resultat dræbte Nieuwe Maas hovedsageligt Lek.
Til sidst blev der i forbindelse med regelmæssig oversvømmelse i Land Heusden i 1904 gravet Bergsche Maas, og den tidligere Maas mellem Heusden og Woudrichem dæmpet. Som et resultat kunne Maas-vandet i princippet ikke længere nå Rotterdam, og siden da er Nieuwe Maas kun blevet fodret med Rhin-vand, mens Maas-vandet går helt til havet via Haringvliet.
Højhuse
Fordi centrum af Rotterdam, bortset fra et par historiske bygninger, stort set blev ødelagt under 2. verdenskrig, var og er der stadig meget plads til nybyggeri. Rotterdam er, i modsætning til mange andre gamle hollandske byer, en moderne by. Byen profilerer sig selv som en international arkitektonisk by med mange skyskrabere, også kendt som Manhattan på Maas.
Byggeriet foregår stadig i området omkring Nieuwe Maas. Et eksempel på dette er Kop van Zuid inklusive Wilhelminapier. Det er her de højeste skyskrabere i Holland blev bygget: Rotterdam kontorbygning (149 meter), New Orleans boligtårn (160 meter) og Maastoren kontorbygning (164 meter). I fremtiden vil Havana (170 meter) og Philadelphia (70 meter) også skulle stige her. Lige ved siden af New Orleans bygges to 70 meter høje boligtårne: Boston og Seattle.
I henhold til planerne stiger nye skyskrabere også i Rotterdam Center. Fra 2005-2014, efter at den gamle station først blev revet, blev en ny centralstation bygget. Den første del, passagerpassagen, blev taget i brug i november 2012. Resten af stationen var klar i begyndelsen af 2014 og blev officielt åbnet af kongen den 13. marts samme år. Flere planer er planlagt i nærheden af den nye Rotterdam Central Station. Dette forventes at indeholde tårne, hvis højde kan stige til omkring 180 meter. I centrum af Rotterdam ligger ved siden af De Bijenkorf i slutningen af Koopgootog Lijnbaan, den 70 meter høje B’Tower. I Baankwartier bag Schiedamsedijk skal der bygges to tårne på 150 meter høje, CoolTower og Baantoren. I mellem er planer om et boligtårn på 70 meter.
På Maas højre bred ved siden af Erasmus Bridge er konstruktionen i gang på Zalmhaventoren (220 meter), som forventes afsluttet i 2023.
Gader, firkanter, kvarterer og strukturer
På grund af den store skade, byen har lidt under 2. verdenskrig, har Rotterdam begrænset historiske bygninger i centrum. (På den anden side har næsten alle kvarterer og kvarterer omkring byen et stort antal historiske bygninger.) Byen har på den anden side nyere seværdigheder, der kan beskrives som moderne. De følgende steder og strukturer bestemmer Rotterdams bybillede eller er ellers vigtige for byen.
Billedet af byens centrum bestemmes af en række store gader og pladser, især Coolsingel, Hofplein, Weena, Schouwburgplein, Lijnbaan indkøbscenter, Meent, Beursplein med Koopgoot. Dette område inkluderer rådhuset og børsen på Coolsingel og Laurenskerk og Markthal på Binnenrotte.
Delfshaven er et af de resterende maleriske kvarterer fra før krigen, herunder Zakkendragershuisje, fødslen til Piet Hein og De Dubbelde Palmboom- museet. De første bosættere forlod den gamle eller pilgrimskirke i havnen i Delfshaven, via England, til det nordamerikanske kontinent. Delfshaven har også Westzeedijk med Museum Park.
Andre kvarterer såsom Cool, Het Scheepvaartkwartier, Oude en Nieuwe Westen, Kralingen, Crooswijk, Oude Noorden og Hillegersberg er stadig stort set førkrigskvarterer med mange bygninger og bygninger fra før krigen. Scheepvaartkwartier og Kralingen er blandt de smukkeste kvarterer i byen med store, rigt detaljerede historiske bygninger eller (kontor) villaer.
Langs Nieuwe Maas bredder er Maasboulevard, Witte Huis og Oude Binnenhaven.
Nieuwe Maas er overbrudt af et par store broer, hvor Erasmus-broen er den bedst kendte. Der er også en halvanden kilometer lang tunnel, Maas- tunnelen, som forbinder begge banker. Nieuwe Maas er også en vigtig trafikarterie for last- og passagerskibe. Turister kan lide at bruge Spido havnens turbåde. Disse går fra Willemsplein i Scheepvaartkwartier til alle slags seværdigheder i hele havneområdet.
På De Zuid, på den anden side af Nieuwe Maas, er De Kuip fodboldstadion. I de tidlige 1930’ere besluttede en gruppe forretningsfolk, at Rotterdam skulle have sit eget stadion som svar på det olympiske stadion i Amsterdam. I sidste ende blev der valgt en konstruktion, hvor den anden ring med sæder hænger på en stålkonstruktion. Dette gjorde Feyenoord Stadium til det første stadion i Europa, der brugte denne nye bygning. Stadionet til den amerikanske baseballklub New York Yankees tjente som et eksempel.
Zuid er også hjemsted for Zuidplein Shopping Center med offentlig transportkryds og Oranjeboomstraat, en gennemgående rute fra Rotterdam Zuid Station til Maas-broerne.
I den travle by er der et par store og mindre parker: Parken ved Euromast, Kralingse Bos med Kralingse Plas (nord); Den South Park (syd) og Vroesenpark (nordvest).
Visse dele af Rotterdam er erklæret beskyttet bybillede : Blijdorp / Bergpolder, Delfshaven (med udvidelse), Heemraadsingel-Mathenesserlaan, Kralingen-Midden, Scheepvaartkwartier, Noordereiland, Tuindorp Vreewijk og Waterproject.
Kunst i det offentlige rum
Statuen af Johan van Oldenbarnevelt foran rådhuset.
Statuen af Gerrit de Jongh, havnebygger i Rotterdam (1845-1917), i Museumpark.
Statuen af Erasmus eller “Erasmus af Rotterdam” nær Laurenskerk, den ældste statue af en sekulær person i Holland.
Statuen af Piet Hein i Delfshaven.
Billedet den ødelagte by af Zadkine, mindes bombningen.
Loods 24, Stieltjesstraat, Rotterdam-Zuid, en gammel, muret havneskur, hvor mere end 12.000 jødiske Rotterdam-indbyggere blev samlet fra 1942 til 1945 for at blive bragt til tyske koncentrationslejre via Westerbork lejr.
Direktørkontoret for arkitekt JJP Oud, repræsentant for De Stijl i White Village, et velkendt eksempel på sociale boliger fra 1922-’23.
En stålrekonstruktion af Delftsche Poort på Pompenburg.
Marines monument, Oostplein, til minde om de faldne marinesoldater i majdage 1940.
Brandgrens van Rotterdam
Området, der blev ødelagt som et resultat af det tyske angreb og efterfølgende brande, er i Rotterdam kendt som brandgrænsen. Efter krigen valgte Rotterdam at renovere byens centrum i stedet for at genopbygge det. I lang tid blev rekonstruktion fejret i Rotterdam den 18. maj, den dag, hvor byarkitekten blev bedt om at lave et design til genopbygningen.
Det gamle centrum er forsvundet, og i modsætning til i de fleste byer er forbindelsen med fortiden næppe synlig i det byggede miljø. I 2006 besluttede de kommunale myndigheder, at brandgrænsen ville blive markeret permanent ved hjælp af smukt designede lys i fortovet: brandgrænsen som et mindesmærke. Der blev lanceret en konkurrence om markeringen. Den første del af markeringen blev leveret i maj 2009. I maj 2010 blev det mere end 12 km lange bånd afsluttet.
I 2007 og 2008 blev brandgrænsen i øvrigt oplyst med enorme lyskilder. Mere end hundrede lamper lyste op og gav Rotterdam-skyline en ekstra dimension. Den nøjagtige rute for brandgrænsen er kortlagt af ir. Koos Hage.
Havnen
Rotterdam er centralt for baglandet og har derfor også at udvikle sig til den største havn i Europa bulkvarer i omladning, også hovedparten omladning sagde. Petroleum indtager førstepladsen. Endvidere er Rotterdam langt den vigtigste containerhavn i Europa. Havneaktiviteterne er gradvist flyttet til bredden af Nieuwe Waterweg og især Maasvlakte ; siden 1985 kan de ikke længere findes i centrum af byen. Den havnemyndigheden blev privatiseret.
Rotterdam har mistet sin position som den største havn i verden siden 2004. Kinas eksplosivt voksende økonomi sætter Shanghai på nummer et og Singapore på nummer to. Rotterdams position sammenlignet med konkurrenter Antwerpen og Hamborg som ‘ Gateway to Europe ‘ forblev dog stort set upåvirket. Havnen forarbejdede en rekordmængde på 354 millioner tons i 2004, 8 procent mere end året før. Shanghai nåede 380 millioner tons og Singapore 370 millioner tons.
Den anden Maasvlakte er under udvikling, fordi der ikke længere er plads til store aktiviteter i det eksisterende havn og industriområde. Ved at skabe nyt land i Nordsøen kan havnen i Rotterdam udvikle sig yderligere, hvilket er vigtigt for den regionale og hollandske økonomi.
Forretning
Rotterdam er hjemsted for et stort antal virksomheder, hvoraf de bedst kendte er: Unilever, Mittal Steel, Nationale Nederlanden og Robeco. I forbindelse med havnen er der handelscentre, der er fokuseret på et land, f.eks. Det koreanske handels- og distributionscenter. Den nye placering af det europæiske Kina-center bliver bygget ved Rijnhaven.
Butikker og markeder
I centrum af Rotterdam er et stort shoppingområde inklusive Koopgoot, Lijnbaan, Hoogstraat og Central Plaza shoppingcenter. Rotterdam har også Zuidplein indkøbscenter i Rotterdam syd, Alexandrium indkøbs- og boligcenter i Prince Alexander og mange mindre indkøbscentre i hele byen.
Den sene åbning på fredag. Butikkerne i centrum af Rotterdam er åbne hver søndag eftermiddag.
Der er fjorten ugentlige markeder i Rotterdam. De to største er dem på Binnenrotte i centrum (på tirsdage og lørdage) og dem på Afrikaanderplein i Rotterdam syd (på onsdage og lørdage). I 2014, der følger den daglige åbne, indendørs marked Hall åbnet. Der er restauranter og butikker i stueetagen og første sal i, på etage to til elleve luksuslejligheder.
Lufthavn
Rotterdam har også sin egen lufthavn: Rotterdam Haag Lufthavn, populært kendt som Zestienhoven, til den polder, hvor den ligger.
Offentlig transport
Det kommunale trafikselskab RET opererer (siden 1927) i Rotterdam eo sporvogne og busser og også siden 1968 metroer. Røret har nu fem linjer: A, B, C, D, og E. Denne sidste linje løber gennem en boret tunnel og den tidligere Hofplein-linje mellem Rotterdam og Haag Central Station og er en del af RandstadRail. RET har 9 sporvognslinjer : 2, 4, 7, 8, 20, 21, 23, 24 og 25. Linjer 2, 20, 21, 23, 24 og 25 er sporvogn plus linjer, disse er hurtigere, og sporvogne kører ofte på frie baner.
Rotterdam kan nås direkte fra forskellige stationer med tog. Direkte destinationer inkluderer Haag, Leiden, Haarlem, Schiphol, Amsterdam, Utrecht, Amersfoort, Enschede, Groningen, Leeuwarden, Dordrecht, Breda, Eindhoven, Roosendaal, Vlissingen, Antwerpen, Bruxelles og Paris.
Rotterdam ligger på HSL Syd, højhastighedslinjen, der forbinder Amsterdam og Schiphol med Antwerpen. Den Intercity direkte kører på denne rute i den retning, Schiphol – Amsterdam Central og Breda. Med Thalys kan Paris nås ti gange om dagen på 2 timer 37 minutter. Om sommeren er det også muligt at rejse direkte til destinationer som Avignon og Marseille. Bourg-Saint-Maurice er direkte tilgængelig om vinteren. Disse destinationer kan nås en gang om ugen på lørdag i den førnævnte periode med Thalys.
Den fleste togtrafik kommer fra og til Rotterdam Centralstation på Stationsplein. Rotterdam Central blev erstattet af en ny offentlig transportterminal mellem 2007 og 2013. Alle typer offentlig transport samles i denne offentlige transportterminal, nemlig sporvogn, bus, metro, randstadrail og tog. Den nye terminal blev bygget til det forventede antal rejsende på 300.000 i 2030. Andre stationer i Rotterdam er Rotterdam Alexander, Blaak, Lombardijen, Noord, Zuid og Rotterdam Stadion stop (kun til arrangementer). Indtil 1. april 2017 forblev stationerne Hoek van Holland Haven og Rotterdam også inden for Rotterdam kommunegrænserHoek van Holland Beach.
Natteliv
Rotterdams natteliv har mange caféer, hovedsageligt omkring Stadhuisplein, Oude Haven, Witte de Withstraat og Schouwburgplein. Byen har også et stigende antal berømte restauranter, herunder FG og Parkheuvel med to hver, og Joelia med en Michelin-stjerne. Derudover er der en række klubber og diskoteker, og siden 2004 er Maassilo blevet brugt som et underholdningssted, oprindeligt af diskoteket Now & Wow. Nogle andre tidligere diskoteker er Hollywood Music Hall, Nighttown og Parkzicht.
Uden for disse faste placeringer er Rotterdam en ægte begivenhedsby og er blevet navngivet til begivenhedsbyen Holland flere gange. Oplysninger om dette vedligeholdes af websteder som We Own Rotterdam.
Den homoseksuelle gæstfrihedssektor er traditionelt blevet koncentreret i og omkring Van Oldebarneveldtstraat. Efter lukningen af Gay Palace i 2014 er der ikke længere et separat homoseksuelt disco, men byen har stadig en homoseksuel sauna under navnet Finland.
Fra halvfjerdserne frem til sin død i 2019 var sand digter og forfatter Jules Deelder som natten borgmester i Rotterdam.
Den prostitution i Rotterdam omfatter primært sex virksomheder, hvoraf mange er placeret på ‘s-Gravendijkwal mellem Middelland og gamle Vesten. Den Keileweg var et centrum for gadeprostitution, men det blev forbudt i 2005.
Sport
Rotterdam er den eneste by i Holland med tre professionelle fodboldforeninger: Feyenoord, Excelsior og Sparta Rotterdam
Ovenstående afsnit er udgivet med Wikipedia som kilde under Creative Commons 3.0
