Rejser til Longyearbyen Svalbard

Velkommen til Rejsetilbud.dk’s store guide om Rejser til Longyearbyen Svalbard!

Her på siden hjælper vi dig til at finde, billige flybilletter, billige hoteller samt afbudsrejser og gode rejsetilbud.

Længere nede på siden kan du også finde gode rejsefifs og blogindlæg skrevet af vores dygtige skribenter.

Og sidst men ikke mindst kan du læse meget mere om Longyearbyen Svalbard længere nede på siden, ligesom du selv kan gå på opdagelse med vores interaktive kort. God fornøjelse – og god rejse!

Billige Flybilletter til Longyearbyen Svalbard

Vi hjælper dig med at finde de billigste flybilletter til Longyearbyen Svalbard.
Vi kan ikke vise de gode tilbud direkte her på siden, men klik på linket nedenfor for at se billige flybilletter til Longyearbyen Svalbard hos vores samarbejdspartner.

Billigt hotel i Longyearbyen Svalbard

Med hjælp fra vores samarbejdspartnere hjælper vi dig med at finde et billigt hotel i Longyearbyen Svalbard.
Klik på linket nedenfor for at se de billigste hoteller i Longyearbyen Svalbard hos vores samarbejdspartnere.

Afbudsrejser til Longyearbyen Svalbard

Hvis du kan være fleksibel med datoerne og tage afsted med kort varsel kan du tit finde gode tilbud på afbudsrejser til Longyearbyen Svalbard.
Du kan se de bedste tilbud på afbudsrejser til Longyearbyen Svalbard hos vores samarbejdspartner ved at klikke på linket nedenfor.

Rejsetilbud til Longyearbyen Svalbard

Her på Rejsetilbud.dk finder vi dagligt manuelt udvalgte rejsetilbud – og også nogle gange rejsetilbud til Longyearbyen Svalbard.
Men da de rejsetilbud vi finder er så gode gælder de oftest kun få dage – og derfor kan vi ikke vise alle Rejsetilbud til Longyearbyen Svalbard her. Klik i stedet på linket nedenfor for at gå til forsiden og se alle rejsetilbud

Rejseguide, Blogindlæg og Rejsetips til Longyearbyen Svalbard

Her kan du læse vores dygtige skribenters mange blogindlæg om Longyearbyen Svalbard.

Kort over Longyearbyen Svalbard

Gå på opdagelse i Longyearbyen Svalbard ved hjælp af kortet her:

Mere om Longyearbyen Svalbard

Indholdsfortegnelse

Rejser til Longyearbyen Svalbard

Longyearbyen er Svalbards administrative centrum og ligger i hjertet af Adventfjorden på øen Spitsbergen. Stedet har 2.075 indbyggere (2013) og er en af de nordligste bosættelser i verden. De fleste af indbyggerne er nordmenn, men næsten 40 nationaliteter er repræsenteret. Der er fri adgang til at bosætte sig i Longyearbyen for borgere i alle stater, der har underskrevet Svalbard- traktaten, men man skal være i stand til at forsørge sig selv.

Webstedet blev oprettet i 1906 af John Munroe Longyear (1850-1922). Han var den største ejer af mineselskabet Arctic Coal Company med hovedkvarter i Boston, USA. Minerne og landsbyen blev købt i 1916 af Store Norske Spitsbergen Kulkompani. Longyearbyen blev brændt ned og ødelagt af tyske styrker den 8. september 1943 og genopbygget efter 2. verdenskrig.

Longyearbyen plejede at være en minedrift, men siden begyndelsen af 1990’erne har samfundet ændret sig. Mens der var flere miner i drift omkring Longyearbyen, er det kun Mine 7, der er i drift i dag. Mine 7 producerer ca. 60.000 ton kul, hvoraf halvdelen går til Longyear Energiverk – landets eneste kulkraftværk. I dag er turisme, forskning og uddannelse vigtige handelsruter ud over minedrift. Svalbard Lufthavn, Longyear har flyforbindelser til fastlandet hele året rundt. Det er et aktivt sports- og kulturliv i Longyearbyen. Longyearbyen er vært for verdens nordligste bluesfestival, Dark Season Blues hvert år i slutningen af oktober. I 2002 blev lokale myndigheder indført i Longyearbyen, hvor det valgte organ i Longyearbyen lokalstyre fik ansvaret for blandt andet infrastruktur, samfunds- og jordplanlægning og børnehaver. På samme tid som Longyearbyen fik kommuneledelse, blev der også vedtaget et separat byvåben, modelleret på de norske kommunevåben. Det viser en sølvgrå bjergside mod en natsvart himmel. En vandret linje ind i bjergsiden skal repræsentere en kulmine.

Turisme

Inden de første kulmineudvindingsforsøg startede i Longyearbyen i 1900, var turisme på plads i Adventfjorden. Den første kendte skildring af rejser fra Svalbard stammer fra 1807. Indtil slutningen af 1800-tallet var det hovedsageligt udlændinge, der brugte deres egne lystbåde om sommeren eller lejede en båd for at sejle til Svalbard som turister. De store krydstogtskibe, der til sidst kom, var luksuriøse. I 1893 var den Hamburg-amerikanske dampstrækning “Columbia” på 7.600 bruttoton på et besøg i Adventfjorden, hvor Longyearbyen ligger. Det havde 100 turister og 17 mænds orkester om bord. Nogle norske redere prøvede turisttrafikken på Svalbard, men udenlandske både dominerede antallet. Longyearbyen, Magdalenefjord og Virgohamna blev især besøgt.

Et hotel blev bygget på Hotellneset i 1896, nær dagens lufthavn. Hotellet blev præfabrikeret i Trondheim og transporteret til Svalbard i juni 1896 med dampskibet “Raftsund”. Entreprenøren var Richard With, der et årti før havde etableret planlagt trafik langs den norske kyst med Vesteraalens Steamship Company.

Første verdenskrig sluttede den videre udvikling af turisme på Svalbard, men aktiviteten steg igen i mellemkrigsårene. Efter 2. verdenskrig steg trafikken til Svalbard yderligere, og i 1950’erne begyndte en periode med isbjørnejagt. Indtil isbjørnen blev beskyttet i 1973, blev omkring 700 isbjørne skudt i turistmæssig sammenhæng.

Krydstogt har været den dominerende form for turisme på Svalbard. I begyndelsen af 1970’erne var antallet af krydstogtturister ca. 5-6.000 pr. År, mens der i 2002 blev registreret 27.000 krydstogtturister (passagerer og besætning) på Svalbard.

I 1975 åbnede Svalbard lufthavn, hvilket skabte store kommunikationsændringer for både beboere og potentielle turister. Turisme blev imidlertid begrænset af en negativ statlig holdning såvel som problemer med mangel på hotel sengeplads og forsyninger beregnet til turisme. Først i 1985 fandtes der et lille udvalg af friske produkter i den almindelige besøgs butik, og det skulle tage endnu et par år, før turistindkvartering blev etableret. Stortingsberetning nr. 50 (1990–91) omfattede turisme som en af flere alternative erhvervsvirksomheder på Svalbard.

I løbet af de sidste 10-15 år er turismen vokset i omfang både med hensyn til turister og sæsonbestemt. Næsten 30.000 turister besøger Longyearbyen om et år. Men turisttrafikken til Longyearbyen udgør stadig mindre end en procent af det samlede turistliv i den nordlige Calotte.

Fra 1993 er antallet af gæstedage i Longyearbyen vokset fra 24.000 til 83.000 i 2006. 80 procent af turisterne kommer fra Norge, med svensker, danskere, tyskere og engelskmenn som de største udenlandske grupper.

Longyearbyen er i dag det nordligste sted i verden at komme til med et planlagt fly.

Geografi

Longyearbyen er beliggende i Longyear-dalen og på begge sider af Longyear-floden, der strømmer nordøst gennem dalen og ud i Adventfjorden, en sidefjord til Isfjorden. I hjertet af landsbyen ligger Sverdrupbyen og Nybyen på deres egne bredder. Længere ude er Old Longyearbyen og Haugen og Lia-bosættelserne, hvor centrum ligger, også overfor hinanden. Guvernøren og Telenor er placeret ved Skjeringa, lige inde i havområdet, som domineres af administrationsbygningen af Store Norske Spitsbergen Kulkompani og University Center på Svalbard AS.

Den eneste andre store bosættelse på Svalbard, Barentsburg, er ca. 36 km mod vest længere ud i Isfjorden.

Geologi

Longyearbyen ligger i Longyear-dalen, som er en typisk dal med stejle sider og fladbund. Dalen er dannet af en dal i den sidste istid. To gletsjere er placeret i slutningen af dalen, Longyearbreen og Larsbreen, som er aftaget noget i de sidste hundrede år. Bjerge på begge sider af Longyear-dalen er typiske plateaubjerge med næsten flade sandstenlag på toppen, der er modstandsdygtige over for vejrforhold.

Dalsiderne viser den nederste del af den tertiære periode med sandsten og lerskifer afsat fra floder og kyststrømme. Den nedre formation, kvadratformationen, indeholder kulstrømme, der er blevet opereret i flere miner siden 1906. Kulet, som er grundlaget for Longyearbyen, ligger i et let skrånende lag (2-5º), og minesporene følger kullagene indad i bjerget.

Biologi

Planter

Longyearbyen ligger i fjordzonen på vestkysten af Spitsbergen, som er den klimatisk mest gunstige del af Svalbard, og har et stort antal rødlistede og sjældne arter. Biodiversiteten er meget stor sammenlignet med andre arktiske områder med samme breddegrad. Undersøgelse af biodiversitet i Longyearbyen blev afsluttet af det Norske Institut for Naturforskning (NINA) på vegne af Longyearbyen kommunestyre i 2007. Af de registrerede arter i Longyearbyen er 178 arter enten på den nationale rødliste eller har sjældenhedskategori 3 (dvs. arter med 1-4 velkendte steder på Svalbard). De fleste sjældne arter findes i svampegrupperne (100 arter) og lave(44 arter). Der er også sjældne moser (18 arter) og karplanter (16 arter).

Selvom Svalbards natur er skabt af geologiske processer, klima og naturlig spredning af arter, har mennesket karakteriseret landskabet og påvirket vegetationen og terrænet i Longyearbyen. Hjemme og menneskelig aktivitet fører til næringstilførsel, og i en arktisk vegetation fører nitrogenforsyning til en grønnere og mere frodig plantedækning, især græsvækst. På en sådan afstand er det muligt at identificere sådanne spor, inklusive den gamle stald.

Gennem projektet “Longyearbyen grønnere” i 1990’erne blev frø sået på vejhældninger i centrum, hvilket undertiden har ført til etablering af græsdækning. Frøfrøblandingerne repræsenterer et fremmed genmateriale. Svalbard- miljøloven fra 2002 indeholder et importforbud for levende dyr, der kan etablere sig, og det er ikke længere tilladt at indføre fremmed flora.

Fugle og pattedyr

I Longyearbyens omkringliggende område er der svalbardrein, svalbardryg og bjergrev. Tre områder er registreret til bjergrevene i henholdsvis Longyearbyen i Bjørndalen, Nybyen og bag kirken. I de to første hatte registreres der regelmæssigt avl, mens der i hulen bag kirken intet er blevet registreret siden midten af 1980’erne. Jagt på bjergrev er lovlige dele af året, men ikke i Longyearbyen.

I områderne med ferskvand og vådområder er der rede- og opholdsområder for fugle.

Klima

Hyppige lavtrykskanaler og det varme atlantiske vand betyder, at klimaet på Svalbard er mildere end i andre områder med samme breddegrad. Den årlige gennemsnitstemperatur i Longyearbyen er -4 ° C, men klimaforskellene på øhavet er store. Vækstsæsonen for planter er 70 dage (defineret som antallet af dage over 5 ° C). Vind er almindelig om vinteren, mens tåge er et typisk sommerfænomen. I Longyearbyen er der mindre nedbør end i de tørreste områder på det norske fastland, og Svalbard Lufthavn har den laveste normale årlige nedbør af norske nedbørstationer med kun 190 mm om året.

Fjordene på den vestlige side af Spitsbergen kan være isfrie i store dele af vinteren. Det meste af nedbør på Svalbard kommer med polære østvind fra Barentshavet, og det falder tre gange så meget nedbør på den sydøstlige kyst af Spitsbergen som i Longyearbyen. Permafrostlaget på kysten går ned til 100 meter og om sommeren tyndes maksimalt en meter af det øverste lag med jord. Uden permafrosten ville meget af Longyearbyen bestå af ustabile lerarter.

Meget af året er kendetegnet ved midnattssol og mørketid. Longyearbyen har midnattssol fra 20. april til 23. august, og midt om sommeren står solen omkring 35 ° over horisonten i løbet af dagen og 11 ° om natten. Mørket er fra 26. oktober til 15. februar, med den polare nat fra 11. november til 30. januar. I den polare natperiode er det helt mørkt, og solen er mere end 6 ° under horisonten. På klare polare natdage lyses mørke ofte af nordlys.

Transport

Svalbard Lufthavn uden for Longyearbyen har forbindelse til fastlandet hele året rundt. Derudover er der regelmæssige flyvninger til Sveagruva og Ny-Ålesund, som begge har en kort bane. I Barentsburg har det russiske mineselskab sin egen helikopterbase i Heerodden, der bærer personale, der ankommer fra Svalbard lufthavn.

Seksten år før Svalbard lufthavn var færdig, 9. februar 1958, landede det første fly på den høvlede frosne tundra i Adventdalen. Flyet var en Catalina fra Luftforsvaret. Året efter landede det første postfly og året efter det første passagerfly. Da landingsbanen lå på frosset tundra, var den kun operationel om vinteren.

Behovet for en helårs lufthavn steg og konstruktionen af landingsbanen i Svalbard lufthavn, Longyear, begyndte i 1973. En Fokker F-28 fra Braathens S · A · F · E landede som det første fly den 14. september 1974. Lufthavnen åbnede officielt den 2. september 1975. Lille juleaften samme år opstod den såkaldte “Wife kontrovers på Svalbard”, når tre sovjetiske kvinder, der var ægtefæller sovjetiskeembedsmændene i lufthavnen flyttede til Svalbard. De norske myndigheder accepterede ikke dette med den begrundelse, at konernes ankomst var ikke-kontraktmæssig, og at de norske arbejdere på Svalbard, som ikke fik lov til at medbringe deres ægtefæller, ville opleve dette som urimeligt. I de norske bosættelser var der en stor boligmangel. Konflikten blev løst den 10. april ved, at Norge vedtog, at Aeroflot skulle have det oprindelige antal aftalte besætninger i Longyearbyen, men hvis konerne skulle blive, måtte antallet af lønmodtagere reduceres i overensstemmelse hermed.

Den 10. december 2007 blev en ny terminalbygning til 120 millioner kroner åbnet i Svalbard lufthavn af transportminister Liv Signe Navarsete.

Der er ingen vejforbindelse mellem bygderne på Spitsbergen, og mellem bosættelserne er det muligt at rejse med båd om sommeren og med snescooter om vinteren.

Demografi

Longyearbyen var tidligere et mandedomineret minesamfund, men har i de senere år udviklet sig i retning af en “normal” fastlandsby med en stadig større andel af kvinder og børn. Byen har sine egne børnehaver og sin egen skole. Der er stadig en mindre andel af børn, unge og ældre end i fastlands-Norge, hvor næsten enhver anden indbygger er under 20 eller over 67 år. På Svalbard er befolkningen under 20 eller over 67 knap 25% af befolkningen.

De norske indbyggere på Svalbard er også registreret i folkeregisteret i deres “hjemkommuner” på fastlandet. I disse kommuner har de også generel stemmeret ved valg.

Cirka halvdelen af befolkningen i Longyearbyen har hjemkommuner i de fire nordligste amter, de fleste (ca. 20%) fra Troms.

Fra den 1. januar 1995 blev der oprettet et separat folkeregister for Svalbard. Ved ankomst til og afgang fra Svalbard samt interne overførsler på Svalbard er alle forpligtet til at give anmeldelse til registeret. Arbejdsgivere er forpligtet til at sende Svalbard skattekontor en årlig liste over medarbejdere, der bor på Svalbard.

Befolkningen i de norske bosættelser på Svalbard (Longyearbyen og Ny-Ålesund) er opdelt i følgende nationaliteter:

Ovenstående afsnit er udgivet med Wikipedia som kilde under Creative Commons 3.0

Andre byer i Norge

Der er mange spændende byer i Norge – f.eks. kan du kigge på disse:
Rejser til Sandefjord

Sandefjord

Sandefjord er en by og kommune i Vestfold og Telemark og er den klart største kommune i amtet. Centrum af Sandefjord ligger i slutningen af

Læs mere »
Rejser til Kristiansand

Kristiansand

Kristiansand (tidligere skrevet Christianssand / Christiansand) er en by og kommune i Agder amt, og er også amtsadministrationscentret. Kristiansand er Norges sjette største kommune efter

Læs mere »
Rejser til Haugesund

Haugesund

Haugesund er en handelsby og kommune på den sydvestlige kyst af Norge med 37.250 indbyggere (fra 1. januar 2019). Byen ligger på Nordsøkysten, omtrent midt

Læs mere »
Rejser til Oslo

Oslo

Oslo (norsk udtale:), fra 1624 til 1925 Kristiania (ældre stavemåte Christiania), er Norges hovedstad og administrativt er Oslo kommune et eget amt med over 680.000

Læs mere »
Rejser til Narvik (Evenes)

Narvik (Evenes)

Narvik (nordsamisk : Áhkanjárga) er en by og by i Norge, en central by i Narvik kommune, Nordland amt. Historik Der er omkring 4000 år

Læs mere »
Rejser til Bergen

Bergen

Bergen (norsk udtale  (info)) er Norges næststørste by med 275.412 indbyggere den 1. januar 2015. Hovedstadsregionen Bergen havde 414.863 indbyggere på samme tid, mens byområdet

Læs mere »
Rejser til Longyearbyen Svalbard

Longyearbyen Svalbard

Longyearbyen er Svalbards administrative centrum og ligger i hjertet af Adventfjorden på øen Spitsbergen. Stedet har 2.075 indbyggere (2013) og er en af de nordligste

Læs mere »
Rejser til Trondheim

Trondheim

Trondheim, tidligere kaldet Nidaros og Trondhjem (sydsamisk : Tråante), er en bykommune i Trøndelag og den tredje mest folkerige kommune i Norge (efter Oslo og

Læs mere »
Rejser til Kirkenes

Kirkenes

Kirkenes (NOK. Kirkenes – Hirkenes,. Fin Kirkkoniemi, S. Sami. Girkonjárga) – en by i den nordøstlige del af Norge, i grevskabet Finnmark, omkring 8 km

Læs mere »
Rejser til Tromsø

Tromsø

Tromsø (nordsamisk : Romsa, kvensk : Tromssa) er en kommune i Troms og Finnmark amt. Tromsø kommune er den mest folkerike kommune i det nordlige

Læs mere »
Rejser til Stavanger

Stavanger

Stavanger er en by og kommune i Rogaland, der ligger sydvest for Norge. Stavanger er Norges fjerde største bykommune med 142 034 indbyggere (1. januar

Læs mere »